VESTAFRIKA: Ebola-udbruddet i det vestlige Afrika er ude af kontrol, og myndighederne kan ikke længere følge med smittens spredning. Det fortæller generalsekretær Margaret Chan fra FNs sundhedsorganisation, WHO, fredag.
Generalsekretæren siger ifølge Reuters, at det kan blive nødvendigt at indføre rejseforbud og begrænsninger for offentlige forsamlinger i Sierra Leone, Guinea og Liberia.
WHO holder krisemøde om ebola-udbruddet 6.-7. august, hvor det skal drøftes, om virussen udgør en sundhedsmæssig krisesituation af international betydning.
Siden februar er 729 personer døde efter at være blevet smittet med ebola.
BNB
Del: