Whitney skreg sine sidste kræfter ud
Heller ikke Whitney Houstons anden koncert i Forum forløb godt. Korslagte arme og "syng"-tilråb mødte en hæs og talende stjerne. Flere end 500 forlod koncerten allerede halvvejs.
Heller ikke Whitney Houstons anden koncert i Forum forløb godt. Korslagte arme og "syng"-tilråb mødte en hæs og talende stjerne. Flere end 500 forlod koncerten allerede halvvejs.
23.10: Så sluttede koncerten efter ét ekstranummer, og vi sender Whitney Houston videre til svenskerne. I det mindste råbte hun ikke af folk i aften, men flot var det ikke.
23.01: Skriver lidt autografer til de forreste.
22.59: Whitney opfører et ultra kort remix af 'I will always love you'. Hun synger den mere langsomt, tøver, og man står og venter på omkvædet. Hun hvisker det og slutter så hittet, før det er startet. Stemmen kan åbenbart ikke mere.
22.50: Efter en trist halv time får Whitney spyttet tyggegummiet ud og skabt lidt smil hos de resterende publikummer med 'I wanna dance with somebody'. Hun kan desværre ikke synge igennem på omkvæd.
22.35: Whitney Houston taler om Muhammed Ali. Hun sidder bare på en taburet og skriger de sidste kræfter ud. Men bandet swinger. Der er utrolig meget snak blandt publikum.
22.34: 500 personer har forladt koncerten, vurderer bt.dks manden uden for Forum.
22.27: Whitney står meget med fronten mod sit band og ryggen mod publikum.
22.25: Folk fortsætter med at forlade koncerten. Der bliver bedre og bedre plads på gulvet.
22.23: Folk siger, at hun er til grin, siger, at det er synd for hende. Hun smasker, mens hun taler pænt om Michael Jackson.
22.21: Så er hun tilbage. Nu med tyggegummi i munden. Det lyder så smukt, når hun smasker. Folk griner ad hende. "Husk at få med, at hun smasker;" siger en dame grinende bag bt.dks reporter.
22.17: Hendes kor synger vel godt nok til at kunne vinde TV 2 Allstars, men vi venter stadig på Whitney. Indtil videre har det taget hende næsten et kvarter at skifte tøj, og nu er der helt slukket på scenen, mens de rykker rundt på deres udstyr.
22.13: Omkring 150-200 har forladt koncerten, fortæller bt.dks mand uden for Forum.
22.12: Vagterne står med skilte: "Går I ud, går I hjem."
22.10: Folk begynder at gå ud
22.08: Hun samler en cd op fra en fan fra første række og skriver sin autograf på. Forinden har hun igen trisset rundt på scenen, mens folk råber "syng". Hun er godt til at trække tiden. Nu har hun forladt scenen for at skifte tøj. Bandet spiller alene imens.
22.06: Omkring 15 mennesker har forladt koncerten.
21.58: Hun skriger mærkelige, messende ord til Gud. Man har generelt svært ved at forstå, hvad hun siger. Og hun siger meget.
21.53: Selv om hun springer over de høje toner, så kører det meget godt med hittet 'My love is your love'. Folk virker indtil videre afklaret med, at det er en stjerne i fald.
21.45: De første er gået. Ca. 5 mennesker, fortæller bt.dks mand uden for Forum.
21.41: Forum er fyldt med korslagt arme.
21.40: Whitney Houston står og taler utrolig meget. Folk råber "syng", men hun taler og taler. Og hoster og harker. Et lille spyt ud til siden bliver det også til. Hun er meget hæs
21.33: Hun virker allerede forpustet efter to numre. Må fjerne mikrofonen fra munden for at trække vejret
21.28: Whitney gik modsat i går på scenen nogenlunde til tiden.
bt.dk opdaterer live fra koncerten...