Den 36-årige Desiree Weeks har nu fået polititilhold og må end ikke nærme sig Whitney Houston. Ifølge den svenske avis Aftonbladet er Houstons forfølger mere eller mindre rablende. Desiree Weeks har sendt breve til sit idol, hvor hun omtaler Whitney som "mor" og popstjernens datter som "lillesøster".