Flere amerikanske medier rapporterer, at sangerinden Whitney Houston er død, 48 år gammel.

Ifølge nyhedsbureauet AP er det sangerindens agent, Kristin Foster, som har fortalt, at Houston er død, men foreløbig foreligger der intet om dødsårsagen. Whitney Houston har de seneste år kæmpet med et narkotikamisbrug

Avisen Los Angeles Times skriver, at Whitney Houston blev fundet død på et hotelværelse lørdag.

Mod slutningen af hendes karriere, mens hun kæmpede mod narkotikaens forbandelse, styrtdykkede hendes albumsalg, hittene udeblev og hendes engang så rene ry blev plettet af bizarre og usammenhængende liveoptrædender, som Huffington Post formulerer det i hendes nekrolog..

Whitney Houston indrømmede selv, at hun både brugte kokain, marijuana og tog piller. Hendes klare stemme blev forvandlet en raspet, hæs udgave og hun kunne ikke længere ramme de høje toner, der ellers var et varemærke under storhedstiden.

SE BILLEDERNE:

Har du mødt Whitney Houston? Har du et specielt billede med hende? Bt.dk vil gerne høre fra dig. Læs mere her.