Walter Carl Becker, der er bedst kendt som guitarist/bassist og sangskriver, er død søndag. Han blev 67 år.
Dødsårsagen er endnu ukendt. Det skriver mediet Rolling Stone.
Amerikanske Walter Carl Becker udgjorde den ene halvdel af rock-duoen 'Steely Dan' sammen med Donald Fagen.
Duoen havde deres debut i 1972 med hittet 'Can't Buy a Thrill'. Der har været udskiftninger i 'Steely Dan', men Walter Carl Becker var kernemedlem i gruppen fra dens start sammen med Donald Fagen. Senest har de udgivet albummet 'Circus Money' i 2008.
I 2001 modtog duoen den anerkendte pris 'Roll Hall of Fame'.
»Den musikalske tradition, som Steely Dan repræsenterer, er både intellektuel og smuk,« blev der sagt i talen dengang.
Meget utraditionelt - men meget i duoens ånd - tog de imod spørgsmål fra publikum under deres takketale for prisen.