Wafande gi'r et smil
Det er godt nok længe siden, jeg er blevet i så lattervækkende godt humør bare af at lytte til en cd.
Det er godt nok længe siden, jeg er blevet i så lattervækkende godt humør bare af at lytte til en cd.
:Det er den danske Zahoro Wafande Jolivel (bedst kendt som Wafande), der står bag denne soniske lykkepille. Og for tvivlerne, der tror, at lykkelige Wafande bare var et one-hit-wonder med sommerhittet ’Gi’ mig et smil’, kan godt tro om igen.
Samtlige 12 nye sange er nemlig gennemarbejdede, iørefaldende og så smittende fede, at man bare får lyst til at smide, hvad man har i hænderne og danse som et fjols.
Stilen er tidløs pop-reggae sådan lidt i familie med både Gnags og Marley. Teksterne svinger mellem det lyksalige og det stimulerende eftertænksomme. Og så har Wafande en charmerende nougat-agtig sangstemme, der får både krop og sjæl til at sitre af sommer - også selv om det snart er efterår.