Der er stor forskel på mikrobiler. Nogle har plads til fire, andre til fem, og de fleste giver ikke mulighed for anhængertræk.
Med BT PLUS får du:
- En guide til at finde den helt rigtige mikro-bil
- Test af 4 mikro-biler
- Artiklen: 3 nye mikrobiler oversigt
Vi tester:
- Chevrolet Spark
- Toyota Aygo
Da Volkswagen meddelte, at de ville lancere en mikrobil til billige penge, var skepsis stor. Vi kender VW som et forholdsvist dyrt mærke, og en mikro ville sikkert være uden udstyr.
Nu er den kommet i femdørs udgave, og den er som tredørs faktisk en ok udstyret bil i basisudgaven. For forholdsvis billige penge kan man opgradere den med en DK-pakke, og så har den et tilfredsstillende udstyrniveau. Den testede model når op på 119.176 kroner inkl. levering og fem døre.
Up er ikke til høje personer på bagsædet, vores testperson sad på en måde, der ville gøre længere ture til en pine, men han sad trods alt nogenlunde. På forsædet sidder man glimrende - faktisk noget bedre end i storebror Polo. I det hele taget må man sige, at Up er en lille halv klasse over konkurrenterne. Den kører rigtigt godt - trods beskedne 60 hestekræfter fra en trecylindret motor. Selv på motorvej med 130 km/t er den en sjælden fornøjelse.
Gearskiftet er præcist, interiøret er i en fin kvalitet, og finish’en er i top for en bil i denne størrelse.
Up har også testens største bagagerum.
Når man tæller alle pludserne sammen, så er VW Up denne tests vinder.