Efter at en mor til to vuggestuebørn fandt et barn livløs i vuggestuen Broager i Helsinges sandkasse og ikke kunne få personalet til at reagere, erkender vuggestuen nu, at tilsynet ikke var godt nok.
Det sker i en skrivelse til alle forældrene med børn i vuggestuen Broager i Helsinge:
- Vi tager denne sag meget alvorligt, da episoden viser, at tilsynet ikke var tilstrækkeligt på legepladsen den dag. Endvidere skal vi kigge på den vurdering, der blev foretaget af situationen. Episoden får konsekvenser på en række områder i alle vores huse, skriver Christel Karaveli, leder af Helsinge Børnehuse, som vuggestuen hører ind under, på kommunens børneintra, der er kommunens flade til kommunikation med forældre, der har børn i deres institutioner.
Læs hele historien:
Dog melder beskeden ikke noget om, hvorfor de ikke valgte at ringe efter en ambulance efter ulykken skete den 22. august.
- Drengens forældre kontaktes, og de henter ham og kører til lægen. Herfra sendes de videre til skadestuen, hvor drengen bliver indlagt til observation, står der i beskeden, som BT har fået.
Ulykken medfører nogle helt konkrete ændringer i vuggestuen. Blandt andet skal der udarbejdes en procedure for, hvad personalet skal gøre, når et barn kommer til skade.
Christel Karaveli ville vente til i dag mandag med at udtale sig, da BT søndag aften fik fat på hende.
