Volvo lastbiler bliver efter fusion næststørst i verden
Volvo lastbiler bliver efter fusion næststørst i verden
Volvo lastbiler bliver efter fusion næststørst i verden
Svenske Volvo køber 100 procent af aktierne i franske Renaults lastbildivision, der også omfatter det amerikanske datterselskab Mack. Betalingen er en aktiepost på 15 procent i den svenske virksomhed. Med handelen bliver Volvo, Renault og Mack Europas største og verdens næststørste producent af tunge lastbiler.
Volvo producerer i dag lastbiler, busser, entreprenørmaskiner, marine- og flymotorer, mens personbilvirksomheden i fjor blev solgt til amerikanske Ford, som fortsat producer Volvo-personbiler i Sverige. Værdien af den franske aktiepost på 15 procent i Volvo Lastvagnar AB anslås at være på godt 12,5 milliarder danske kroner.
/ritzau/