Uligheden i antallet af undervisningstimer blandt uddannelserne på de danske universiteter er iøjnefaldende høj. En engelskstuderende på Københavns Universitet får f.eks. 216 timers undervisning og vejledning på bacheloren, eller det der svarer til ni timer om ugen. I stærk kontrast modtager den kemistuderende på Aarhus Universitet op til 840 timer eller 30 timer om ugen. Den markante skævhed i timetallet fremgår af en aktindsigt, som Berlingske har fået fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering samt en rundringning til landets universiteter.

Uligheden i omfanget af undervisning er alarmerende høj, mener Torben Holm, nyudnævnt formand for Danske Studerendes Fællesråd. Han opfordrer til en politisk debat om, hvor mange timer de studerende skal have, før de får nok ud af deres studium.

- Det er helt uhensigtsmæssigt, at der mange steder bliver udbudt så få timer. Vi hører om studerende, som har fire, fem eller seks timer om ugen, og det er alt for lidt til at bringe tilstrækkelig viden i spil eller til at erhverve sig de kompetencer, som kan give forskningskapacitet eller et arbejde efterfølgende, siger han til Berlingske.

Den holdning deler Venstres forskningsordfører og tidligere undervisningsminister, Tina Nedergaard (V).

- Selv om det må være op til uddannelsesinstitutionerne, hvordan de prioriterer, vil jeg klart anbefale, at de prioriterer undervisningen, siger Tina Nedergaard.

En enig Sofie Carsten Nielsen (R) peger på, at der kan være en reel forskel i behovet for undervisningstimer fra studium til studium, men der kan være gode grunde til forskelsbehandlingen.

- Der skal måske flere timer til at lave fysikforsøg, end der skal til undervisning i visse humanistiske fag, men det ser lige lovlig skrabet ud med timetallene på flere studier, mener hun til Berlingske.