- Fuck hvor er det flot for dine børn og din Duddi. Jeg forstår slet ikke, at din Duddi gider at være sammen med et så møggrimt og ubehageligt menneske. Prøv at se dine øjne. Prøv at kigge dig i spejlet, skriger Louise Clifford i hovedet på Michael Melander. Herefter tager hun hårdt fat i hans skaldede hovede og vil tvinge det over til spejlet. 

Cliffords fysiske fremfærd kostede hende hendes ophold i huset, fordi der er nultolerance over for vold, fortæller Jesper Jürgensen fra SBS Tv til bt.dk. Ifølge pressemanden har Clifford sovet i slusen i nat uden kontakt til de andre, der fik beskeden om hendes hjemsendelse ved 14-tiden lørdag. Nu befinder hun sig på et hotel, hvor hun bliver debriefet med udsigt til en psykologsamtale. 

- Jeg kunne ikke forestille mig det ikke er. Men i denne version er det første gang og det bliver vi nødt til at reagere på, fortæller pressechef Jesper Jørgensen fra SBS Tv.