I marts flyttede de første beboere ind i et nybygget boligkompleks i Odense, der er forbeholdt ikke-rygere. Mennesker med trang til Prince Light er ikke velkomne. De 56 nye, røgfri lejeboliger er del af en tendens, hvor danskere i stigende grad vælger naboer, der har samme holdninger og vaner som dem selv, skriver Kristeligt Dagblad.

- Boligen er en holdningsmarkør. I dag ser vi ikke bare sociale ghettoer - vi ser også holdningsghettoer, siger Claus Bech-Danielsen, arkitekt og professor ved Danmarks Byggeforskningsinstitut.

Mens danskerne længe har bosat sig i sociale ghettoer med naboer i samme uddannelses- og indkomstlag, er der en tendens til, at vi i dag ønsker at bo i stadigt snævrere livsstilssegmenter - altså i bebyggelser kun for ikke-rygere eller kun for mennesker uden børn, forklarer professoren.

Et andet eksempel er Roskildes nye bydel Trekroner. Her bor 600 af områdets omkring 3000 beboere i bofællesskaber med fællesspisning og tæt naboskab. De fleste er yngre akademikere med børn - SF var det største parti ved seneste folketingsvalg.

- Bofællesskaberne tiltrækker andre beboere end ejerlejligheder ved Langelinje i København, der tiltrækker mere individualistiske borgerlige, forklarer Lars Olsen, forfatter til bogen »Det delte Danmark«. En mangfoldig byudvikling er ellers et klassisk byudviklingsideal. Når politikere og byplanlæggere sætter rammerne for nye bydele, ønsker de at skabe plads til både unge og ældre, børnefamilier og enlige - og forskellige lønklasser.

- Det regnes for godt, at befolkningsgrupperne bor sammen. At de velstillede kender blåklædte arbejdere fra området, hvor de bor, siger Thorkild Ærø, direktør i Statens Byggeforskningsinstitut.

Københavns nye bydel Ørestad er også tænkt til en mangfoldighed af mennesker. Her er ejer- og lejelejligheder, rækkehuse og et kollegium. Men Ørestad har vist sig at tiltrække en særlig befolkningsgruppe: småbørnsforældrene. Hele 60 procent af beboerne er mellem 20 og 40 år - mod 40 procent af københavnerne som helhed og 24 procent af alle danskere. Og her er dobbelt så stor en andel af 0-4 årige som i resten af byen.

- Vi har rigtig mange barnevogne, men jeg er selv lidt overrasket over, at statistikken er så markant, siger Kirsten Ledgaard, planchef i By & Havn, der har ansvaret for udviklingen af hovedstadens nye boligområder.

Kirsten Ledgaard mener, at de lidt lavere boligpriser trækker de unge familier til. Midaldrende par foretrækker dyrere lejligheder ved havnefronten, mens Ørestad er for dyr til byens fattigste.

- Kommunen kommer ikke til at sætte folk ind i Ørestad, siger Kirsten Ledgaard. Ørestad er ved at udvikle sig til en bydel for folk med ladcykler og flyverdragter. Uden naboer med stor hund og hang til formiddagsøl. Thorkild Ærø forklarer:

- Det ses som en fordel at bo sammen med andre, man er på bølgelængde med. Så opnår man, at ens selvfølelse, ens livsfortælling bliver bekræftet.

BNB