Virksomheder ønsker miljøsamarbejde
Virksomheder ønsker miljøsamarbejde
Virksomheder ønsker miljøsamarbejde
Mens mange miljøorganisationer oplever en medlemsnedgang, så banker stadig flere virksomheder på døren til miljøsamarbejdet Green Network, der primært har sit virke i Vejle Amt.
I løbet af de seneste tre år har Green Network fordoblet sit medlemstal til 222 private virksomheder og offentlige myndigheder, og antallet af medlemmer er støt stigende.
- Interessen for miljøet rykker sig fra at være et folkeligt anliggende, som kræver medlemskab af en særlig forening, til at være en fælles indsats, som føres via arbejdspladsen, siger Erik Aaen, der er bestyrelsesformand for Green Network.
Miljøsamarbejdet Green Network arbejder på at sætte nye normer for privat og offentligt samarbejde. Målet er at forhindre de næsten obligatoriske slagsmål mellem erhvervslivet på den ene side og de tilsynsførende myndigheder på den anden side.
/ritzau/