Glen er ikke bare en populær mand i Hunter Valley. Han er også en populær mand på anmelderportalen Tripadvisor.

Vi forstår hurtigt hvorfor, da han samler os op udenfor vores hotel og kører os ud til den lade, hvorfra han og hans partner Ron lejer cykler ud til vinsmagningsture.

Han viser os ruten på kortet, markerer, hvor vi skal spise, foreslår hvad og hvor meget mad vi skal bestille, og kommer med tips til, hvor vi skal lede efter kænguruer.

»Og har I ikke set en kænguru, når I kommer tilbage, så skal jeg nok sørge for, at I ser en,« siger han.

Imens indstiller Ron cyklerne i højden og finder cykelhjelme, der matcher vores tøj. Hjelme er påkrævet i Australien, »men I skal jo stadig se godt ud på billederne,« siger han.

Før afgang serverer Glen dagens første glas vin. Og med kærligheden til den lette Moscato og de to hyggelige mænd boblende i kroppen begiver vi os ud på grusvejene.

Hunter Valley ligger omkring to timers kørsel fra Sydney, og vinområdet er derfor et oplagt mål for romantiske weekendture for storbyens par.

Men turister finder også vej til dalen, der med sine kænguruflokke og frodige græslandskab er et forfriskende pusterum fra østkystens sol, strand og surf.

Og så er der selvfølgelig vinen.

Australsk vins fødested

Hunter Valley er som den ældste vinregion i landet populært sagt australsk vins fødested. De første vinstokke blev plantet i 1820, og selv om Hunter Valley ikke længere er førende i den australske vinindustri, er stoltheden og æren i behold, ikke mindst på grund af nogle gode årgangsvine.

Derudover er området kendt for en lang række andre specialiteter: oste, chokolade, kaffe og specialøl.

Den vigtigste es, Hunter Valley har i ærmet er dog den usnobbede velkomst, man får. Selv som uerfaren ud i vin får man ikke en anderledes behandling end garvede vinsmagere.

Første stop på denne vinrundtur på cykel er Wawerly Estate, et rustikt stenhus med udsigt over vinmarkerne.

Klimaforholdene og de mange års træning har især gjort Hunter Valley kendt for sine tørre Semillon. Druen bliver plukket tidligt på året, og som helt ung vin har den en frisk citrusagtig smag. Med alderen udvikler vinen mere dybde, og smagsnoter som vanilje og honning træder frem.

Blandt de røde vine er det Shiraz’en, der med en madvenlig medium krop har etableret sig som en af Australiens bedste rødvine.

Det er dog stadig tidligt på dagen, så blandt de 12 forskellige vine, der er på menuen på Waverly Estate, er det en mousserende shiraz fra 1996 med bløde tanniner og frugtrig smag, der scorer topkarakter.

Det samme gør kvinden bag baren, der udover at udfylde hullernes i vores viden om vin, beretter om alt fra Bruce Springsteen koncerter på nabogården Hope Estate til hendes søde nabo, som hun nu og da tester vin sammen med.

Vi vinker farvel og cykler videre. I virkeligheden er afstandene mellem gårdene så korte, at de uden tvivl kunne klares til fods, men det er bare lidt sjovere på cykel. Busserne skal man til gengæld undgå helt, får vi at vide. For kommer man i en stor flok, er der ikke tid til den samme personlige betjening og de mange røverhistorier.

Calais Estate

Ved næste stop, Calais Estate, går vi direkte efter det tapastårn, som Glen har anbefalet os til frokost:

»Selv om det kun er beregnet til to, er der nok til fire, og ellers kan I bare købe lidt ekstra tapasretter. Og husk at bede om at blive placeret på verandaen med udsigt.«

Desværre er verandaen optaget, så vi tager i stedet en picnickurv sammen med vinsmagningen. De to slags ost, salami, laksepate, kiks, oliven og hjemmesyltede vindruer stjæler lidt vores opmærksomhed fra vinen, men efter maden bliver vi i baren budt på en let semillon dessertvin med noter af figner, nødder og lidt citrus, og vi bliver mindet om, at det er vinen, vi er kommet for.

I dalen bag Calais Estate er der ifølge Glens optegninger mulighed for at se kænguruer, så vi udforsker området – men uden held.

Lettere skuffede cykler vi videre mod Moorebank Estate, da en stor flok kænguruer kommer hoppende langs vinstokkene. Af cyklerne, og en jagt på at komme helt tæt på de imponerende dyr sætter ind. Efter en halv time i det våde, halvlange græs må vi med gennemblødte sko konstatere, at kænguruerne ikke finder os helt lige så interessante som omvendt. Vi glæder os dog over zoomet på kameraet og tager et par billeder af dyrene på afstand.

Sidste stop på turen er den yngste vingård i området: Gemmeli. Det betyder tvillinger på italiensk, og gården er da også opkaldt efter den kvindelige vinbondes to tvillinger.

Trods den unge alder i et ellers aldrende vinområde kan vingården sagtens følge med. Og et glas Muscat med en rig smag af modne muscatdruer er en fin afslutning på vinrundturen.