De fleste ved, at der i Bordeaux-området i det sydvestlige Frankrig fremstilles nogle af verdens mest kendte og mest kostbare rødvine.

Men området har faktisk også nogle fantastiske hvidvine. Både søde - hvoraf Sauterne er den mest kendte - men også en lang række tørre hvide vine, som er knap så kendte.

Disse hvidvine, der som regel fremstilles af druerne semillon og sauvignon blanc, løber i denne uge med både guldmedaljen og sølvmedaljen som de gode køb, de er i forhold til prisen.

Med til historien hører, at to af Frankrigs mest kendte vinfolk står bag vinene.

For sølvvinens vedkommende er det storproducenten J.M. Cazes, der bl.a. ejer fire højt respekterede Bordeaux-slotte.
Bag guldvinen står vinguruen Michel Rolland, der rejser verden rundt som »flying winemaker« og vejleder vinproducenter om, hvordan de skal skrue deres vine sammen.

Tim Vollerslev tester i denne uge 7 vine fra Bordeaux-området i Frankrig. - opret abonnement på PLUS for at læse ugens vinguide og få adgang til alle tidligere guider og vores kæmpe vin-database med mere end 3.000 vine.


De fleste ved, at der i Bordeaux-området i det sydvestlige Frankrig fremstilles nogle af verdens mest kendte og mest kostbare rødvine.

Men området har faktisk også nogle fantastiske hvidvine. Både søde - hvoraf Sauterne er den mest kendte - men også en lang række tørre hvide vine, som er knap så kendte.

Disse hvidvine, der som regel fremstilles af druerne semillon og sauvignon blanc, løber i denne uge med både guldmedaljen og sølvmedaljen som de gode køb, de er i forhold til prisen.

Med til historien hører, at to af Frankrigs mest kendte vinfolk står bag vinene.

For sølvvinens vedkommende er det storproducenten J.M. Cazes, der bl.a. ejer fire højt respekterede Bordeaux-slotte.
Bag guldvinen står vinguruen Michel Rolland, der rejser verden rundt som »flying winemaker« og vejleder vinproducenter om, hvordan de skal skrue deres vine sammen.

​Tim Vollerslev tester i denne uge 7 vine fra Bordeaux-området i Frankrig.

 

2013 Raymond Huet

Blanc de Bordeaux, Sémillon-Sauvignon, Michel Rolland, AOP. Bordeaux.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Behageligt tør, medium let hvidvin, dejlig, frisk med velbalanceret smag af citrus, fersken og melon. Ukompliceret vin. Godt tilbud.

Velegnet til: Serveres v. 8 gr. som aperitif eller til frisk gedeost, medium lette retter.

Pris: Ved køb af 6 fl. kr. 699. Tilbud ved 6 fl. uge 49 kr. 70.

Forhandler: Kun Coop.dk tlf. 4386 4386. www.coop.dk

2010 Grand Listrac

AOC. Listrac-Médoc.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Tør, medium fyldig rødvin, god tannin i lang, lækker og harmonisk smag af modne mørke bær, krydderier, strejf af peberfrugt, lidt toast og vanilje.

Velegnet til: Serveres v. 18 gr. af store glas til kraftige retter af lam eller oksekød.

Pris: Kr. 149,95. Tilbud ved 12 fl. uge 48+49 kr. 79,95

Forhandler: Philipson Wine tlf. 7022 6888. www.philipsonwine.com

2008 D de Lamarque

Chateau de Lamarque, AOC. Haut-Medoc.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Medium kraftig rødvin, harmonisk, tør, lækker, moden smag af solbær, blåbær,  kirsebær, krydderier, toast og vanilje.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter.

Pris: Kr. 150. Tilbud uge 48+49 kr. 99.

Forhandler: Føtex/Dansk Supermarked tlf. 8930 3030. www.føtex.dk

2013 Chateau Villa

Bel-Air, Blanc de Bordeaux, J.M. Cazes, AOC. Grave.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Medium fyldig, behageligt tør, flot hvidvin med lækker, lang, harmonisk smag af ferskner, frisk citrus, pære, smør, mineralsk og vanilje. Godt tilbud.

Velegnet til: Serveres v. 10 gr. til moden ost, medium kraftige retter eller stegt fisk.

Pris: Kr. 179,95. Tilbud uge 48+49 kr. 129,95.

Forhandler: Theis Vine tlf. 6266 1120. www.theis-vine.dk

2010 Chateau Jacques

Blanc, AOC. Saint-Emilion Grand Cru.

4 af 6 stjerner

Kommentar: Behageligt tør, medium fyldig rødvin, god tannin, lækker, lang smag af mørke bær, mineralsk præg, toast og lidt egetræsvanilje.

Velegnet til: Serveres v. 18 gr. til medium kraftige retter af oksekød eller stegt and.

Pris: Kr. 149,95. Tilbud uge 49 kr. 130.

Forhandler: Meny/Dagrofa tlf. 7233 1500. www.superbest.dk

2009 Chateau St-Pierre

AOC. Pomerol.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Lækker, medium fyldig rødvin, flot, lang, rund smag af solbær, brombær, urter, krydderier, mørk chokolade, toast og vanilje.

Velegnet til: Luftes en halv time og serveres v. 18 gr. til okse- eller kalvekotelet med svampesauce.

Pris: Kr. 299. Tilbud ved 6 fl. uge 48+49 kr. 199.

Forhandler: anvises af 1855 Cru tlf. 5492 1855. www.1855cru.com

2012 Moulin de Duhart

Domaines Barons Rothschild (Lafite), AOC. Pauillac.

5 af 6 stjerner

Kommentar: Fyldig, frugtrig rødvin, behagelig, blød tannin i lækker, dyb, harmonisk smag af modne solbær, brombær, lidt krydderurter, mokka, mørk toast og vanilje.

Velegnet til: Luftes en time og serveres v. 18 gr. til kraftige retter af okse eller and.

Pris: Kr. 319,75. Tilbud uge 48+49 kr. 249,75.

Forhandler: Skjold Burne Vinhandel tlf. 4345 1422, www.skjold-burne.dk