Vinguide uge 4: Laver vin til den moderne forbruger
1.500 km – som fra Falster til Toscana i Italien - er afstanden mellem Australien og New Zealand.
1.500 km – som fra Falster til Toscana i Italien - er afstanden mellem Australien og New Zealand.
Men trods afstanden er der fælles træk i vinene fra de to lande, hvor solskin sjældent er en mangelvare. Slet ikke i Australien. Begge lande har, inklusive de mange vine med skruelåg, også en moderne tilgang til vinfremstilling og meget innovative vinmagere.
Ganske vist godt hjulpet af en lempelig vinlovgivning, som kollegerne i den gamle vinverden misunder dem. Den bevirker, at de er i stand til hurtigt at tilpasse sig den moderne vinforbrugers smag. Og de er populære. Ifølge australskvin.dk henter et halvt hundrede importører vine til Danmark fra 175 australske vingårde, fordelt på 40 distrikter.
Desuden har de danske importører det seneste halvår været begunstiget af, at kursen på den australske dollar er faldet med omkring 15 pct.