Gruppeformand og finansordfører Ole Sohn var i topform, da han talte på SFs landsmøde 14.-15. maj i år. Her rettede han et hårdt angreb på den økonomiske ledelse af landet.

- Hver gang Løkke eller Claus Hjort har budgetteret med, at de ville bruge én krone, har de brugt to, sagde en veloplagt Ole Sohn, før han kastede sig ud i en lille historie: Som 16-årig ungkok tog han ud at sejle.

Men, som hans mor bemærkede, kunne Ole Sohn ikke lave mad, og hun måtte først lære ham at lave brun sovs og frikadeller. Han kom altså selv efter det med madlavningen, fortalte Sohn landsmødet, og ville heller ikke helt afvise, at 'Løkke og Hjort også kan komme efter det med økonomien'. Finansordføreren skulle måske have været mindre kæphøj.

Uenighed om det offentlige forbrug