Se bare på billedet her, som en læser har taget af Øresund, hvor isen ser ud til at nå så langt, øjet rækker.
Bådebroen er komplet indhyllet i et massivt lag is, der giver billedet et nærmest magisk udseende. Samme syn kan man se i mange af landets øvrige farvande, der ligeledes er frosset til nær kysten. I år har vi registreret den koldeste februarnat i 27 år med -23,1 grader, og tilfrysningen af landets søer og fjorde er derfor gået stærkt.
Alligevel er det for tidligt at give vinteren 2012 prædikatet ”isvinter”. Dertil skal der flere ugers kulde til, og det tegner det ikke til, forklarer Michael Christiansen, vagthavende meteorolog ved DMI.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Isvinteren er ikke lige rundt om hjørnet. Meget tyder på mildning i vejret i næste uge, hvor temperaturen stiger til omkring frysepunkt – altså langt fra de mange minusgrader, vi ser nu og frem til onsdag, siger meteorologen.
Dog er der ikke grund til at pakke skøjterne væk endnu, for isen den forsvinder ikke, selvom temperaturen kravler i plusretningen.
- Vinteren er ikke aflyst, den er snarere sat på standby, lyder det fra Michael Christiansen.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Den almindelige definition på en decideret isvinter er, når farvandene fryser til i en sådan grad, at de fire statslige isbrydere må sættes ind for at hjælpe skibstrafikken i mere end bare havnene. Sådan en vinter havde vi sidste gang i 1995-1996, og tilbage i 1980’erne havde vi endnu to, blandt andet i 1982, hvor kulderekorden på -31,2 grader også blev sat.
SE FLERE KULDEBILLEDER:
Det kan undre, at en stor del af Øresund efterhånden er frosset til, når Storebælt i langt højere grad er isfri. Det hænger ifølge Michael Christiansen sammen med strømforhold og havdybden. Dybere vand og mere strøm er nemlig lig med, at vandet har sværere ved at fryse.