Af Michael Ørtz Christiansen

Det danske niveau for kontanthjælp ligger betydeligt højere, end det gør hos flere af vores nordiske venner, skriver Jyllands-Posten.

Det viser tal fra Nordisk Råd, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og den borgerlige tænketank Cepos har brugt til at sammenligne rådighedsbeløbene for kontanthjælpsmodtagere i Danmark, Sverige, Island og Finland. De har blandt andet lavet en sammenligning med en enlig svensk og en enlig dansk kontanthjælpsmodtager, der begge har et barn.

ER KONTANTHJÆLPEN FOR HØJ HERHJEMME? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Når skat, daginstitution og husleje er betalt, så har den danske kontanthjælpsmodtager en disponibel indkomst pr. måned, der er dobbelt så høj som den svenske kontanthjælpsmodtagers. Og det er skidt, mener Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i Cepos.

- Gevinsten ved at tage et arbejde for f.eks. en enlig kontanthjælpsmodtager med et eller to børn udgør højst 50 kr. pr. arbejdsdag, og det er i sig selv med til at fastholde mange danskere på kontanthjælp, siger han til Jyllands-Posten.

Cheføkonomen bliver bakket op af Erik Simonsen, der er underdirektør i DA.

- Samspillet mellem høje ydelser, lange perioder væk fra arbejdsmarkedet og vores skattesystem gør, at der nærmest ikke er nogen gevinst ved at arbejde. Vi tror, at vi kan løse folks problemer ved at give dem offentlig forsørgelse og beskytte dem fra arbejdslivet, siger han.{embedded type="node/polls" id="19896491"}

Men beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) advarer mod at komme med for store konklusioner på baggrund af tallene fra Nordisk Råd.

- Ydelserne i f.eks. Danmark og Sverige er helt forskelligt bygget op og kan være svære at sammenligne så direkte, siger hun til Jyllands-Posten.

Er kontanthjælpssatsen for høj herhjemme?

Deltag i debatten herunder