Helle Thorning-Schmidt havde ladet den røde frakke blive hjemme på Østerbro, da hun tog ud på den lange 1. maj-rundtur i Danmark. I stedet havde hun valgt en grøn - måske for at signalere, at regeringen er mere grøn end rød.

Men inden hun trådte op på det, der engang var Danmarks farligste talerstol - den store scene i Fælledparken i København 1. maj - havde Helle Thorning-Schmidt nu alligevel travlt med at benægte, at regeringen fører blå politik.

- Vi har overtaget et Danmark i dårlig stand fra VKO. Vi står i en vanskelig situation, og vi skal træffe hårde beslutninger. Og så er det bedst, at det er os, der træffer beslutningerne, for vi gør det på en fair måde, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Der var ifølge politiet kun ca. 40.000, der gad møde op i Fælledparken trods det gode vejr - langt færre end de ca. 60.000 der mødte op sidste år, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister. Og de, der var der, klappede mest af Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

Det kan skyldes, at det er knap så sjovt at protestere, når statsministeren er socialdemokrat. Men der var en anden ny vinkel på denne 1. maj: Den viste, hvor hård den politiske kamp om arbejder-vælgeren er blevet.

De dage, hvor arbejdere, håndværkere og sosu-assistenter nærmest automatisk stemte på S eller SF er for længst forbi. Og ikke nok med det. Helle Thorning-Schmidt tog hul på sin første 1. maj som statsminister vel vidende, at hun har tabt rigtig mange arbejdervælgere på det halve år, der er gået siden valget. Ekstra bittert for hende er det, at hun har tabt de fleste til hovedfjenden, og at Venstre nu kan prale af at være Danmarks største arbejderparti.

Samtidig hævder borgerlige partier som Dansk Folkeparti og Liberal Allliance at de er arbejderpartier.

Dansk Folkeparti har udfordret regeringen og fagbevægelsen ved at sætte store annoncer i avisen, hvor de anklager LO-formand Harald Børsting for at svigte sine medlemmer. Og Liberal Alliances tæskehold bestående af Joachim B. Olsen hævdede i en kronik i Berlingske, at Socialdemokraterne simpelthen udnytter arbejderne.

Hans pointe er, at en typisk arbejderfamilie får ca. 3.000 kr. mindre til sig selv under den røde regering, end de havde under den borgerlige.

'S, R, SF og Enhedslisten går ind for, at endnu mindre af arbejdets udbytte skal tilfalde dem, som arbejder. De partier har pålagt arbejderne højere skatter og afgifter, som har medført, at en familie med to lavtlønnede LO-arbejdere og to børn i lejebolig ifølge Finansministeriet kommer til at betale 2.980 kroner mere om året. En metalarbejder og en sygeplejerske med to børn i ejerbolig skal slippe 3.740 kroner ekstra om året,’ skriver Joachim B. Olsen.

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal svarede igen ved at bruge meget tid på at kritisere Pia Kjærsgaard i deres taler, hvor DF-formanden bl.a. blev kaldt en plattenslager. Mens formanden for Socialdemokraternes gruppe i Europa Parlamentet, Dan Jørgensen, angreb LA for at være ’Folketingets farligste parti’.

Der ud over brugte Thorning og Søvndal meget energi på at kritisere den tidligere regering frem for at fremlægge deres egne planer. Og trepartsforhandlinger hørte man slet intet om. Selv om de ellers står lige for døren og ville have været et udmærket 1. maj-emne.