Penge betyder naturligvis langt fra alt, når man vælger en uddannelse. Men hvis du er en af dem, der sigter efter en høj løn, er det en god idé at læse med her.
40.452 kroner. Det er den gennemsnitlige startløn for de økonomer, der bliver uddannet fra universitetet. Og det er den højeste af alle hos Djøf's medlemmer.
Både økonomer, jurister og statskundsskabsstuderende bruger fem år på deres uddannelse, men alligevel er der forholdsvis stor forskel på den løn de kommer ud til efterfølgende.
Ifølge tal fra Djøf, som er den faglige organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende, har universitetsøkonomerne den højeste startløn blandt organisationens medlemmer.
Det skriver finans.dk.
Lige efter universitetsøkonomerne, der altså gennemsnitligt kan glæde sig ved synet af lige over 40.000 kroner på den første lønseddel, kommer de jurister, der får et arbejde på et advokatkontor. Her er startlønnen 39.700 kroner.
Modsat må en jurist, der ikke er ansat på et advokatkontor, 'nøjes' med en startløn på 35.820 kroner om måneden.
De dimittender, der får job i samfundsforvaltningen - typisk statskundskabsstuderende, starter gennemsnitligt med en løn på 34.534 kroner om måneden.
Og vender man tilbage til de topscorende økonomerne, er der altså markant forskel på, hvilken uddannelse man har. For ser man på økonomerne fra handelshøjskolen (cand.merc.) frem for universitetsøkonomerne, er der en forskel på lige omkring 3.500 kroner. Som økonom fra handelshøjskolen lyder startlønnen nemlig på 36.933 kroner i gennemsnit.
Og det er ifølge Henrik Funder, der er formand for Djøf Privat, en meget simpel årsag til.
»En af grundene til forskellen er de brancher, som universitetsøkonomerne bliver ansat i. De har det med at gå ud i den finansielle sektor og konsulentbranchen, hvor der generelt er højere startlønninger,« siger Henrik Funder ifølge finans.dk.