Jan Mosander var passager på det forliste krydstogtskib sammen med sin kone, Ingalill Mosander. De overværede den flydende luksusdrøm udvikle sig til et maritimt mareridt fra første parket. Og Jan Mosander er ikke tilfreds med måden ulykken blev håndteret på, fortæller han bt.dk.
- Jeg synes, at det er for dårligt at vi ikke fik mere information undervejs. Både børn og voksne var panikslagne, og der var mørkt over det hele. Fuldstændig kaos over det hele, beretter Jan Mosander over telefonen fra Savorna til bt.dk.
SE BILLEDERNE:
- Mange troede ikke på det først. De var troede, at alt var under kontrol. Der var vældigt mange børn om bord. De var skræmte fra vid og sans og det smittede af. Der var panik over det hele, siger han til bt.dk.
- Endelig kom der så en meddelelse om, at det hele var under kontrol efterfulgt af en besked om, at alle skulle gå til bådene. Så var det hele jo ikke under kontrol, fortæller den 67-årige journalist fra Stockholm til bt.dk.