Tre mænd hoppede tilbage i september ned fra World Trade Centers nye 104 etage høje tårn, World Trade Center One, i et såkaldt base-jump med faldskærm på ryggen. Nu ligger den halsbrækkende video endelig på nettet. Spol frem til 2:45
Videoen blev lavet med et Go Pro kamera, et kamera der sidder fast til din krop, af tre fritidsvovehalse, der brød ind på World Trade Center Ones grund igennem et hul i et hegn, og kunne derefter nemt kravle op på toppen af tårnet uden at blive set af sikkerhedsvagterne.
De tre mænd meldte sig selv til politiet mandag, efter at politiet i længere tid har været på sporet af dem, og kort tid efter de tre ekstremsportsudøvere blev anholdt af politiet, blev den vilde video lagt op på nettet.
Dødsstuntet er på rekordtid set mere end 300.000 gange på youtube.com, og det halsbrækkende tårnspring har vakt massiv vrede på de sociale medier.
Flere beskylder de tre vovehalse for at være usmagelige, da stuntet blev lavet mindre end to uger efter, at der var sørgedag for de mange døde ved 9/11, hvor mange mennesker omkom ved netop at hoppe ud fra World Trade Center.
De tre mænd mener ikke selv, at de har gjort noget galt.
- Vores intention var ikke at være disrespektfulde. Vi gør bare det, vi elsker at lave, siger de til Daily Mail.
Bedøm selv, hvad du mener, om det vanvittige spring.