Sådan har jeg aldrig fået den før, sagde Suzanne Bjerrehuus i tv i 80'erne, og det må være lige præcis det dommerne i den engelske udgave af X Factor tænkte forleden.
Den noget specielle Lorna Bliss trippede nemlig ind på scenen og leverede en audition ud over det sædvanlige.
Til dagligt lever hun af at optræde som Britney Spears, og hun har været på tv over hele verden. Hun har tidligere optrådt i talentshowet 'Britains got talent', og nu stiller hun altså op i X Factor.
Letpåklædt
Hun træder ind på scenen i et outfit bestående af en minimal, gul bikini med en langbenet bodystocking i hvidt fiskenet-stof ud over.
Dommerne er nærmest mundlamme, da hun træder ind.
33-årige Lorna Bliss vil virkelig gerne være kendt, og begynder at synge et Britney Spears nummer.
Så går hun ellers i gang med, hvad der ligner en blanding af strip og sang. Hun kravler som en killing hen over scenegulvet, mens dommerne sidder med åben mund og stirer på hende.
Men hun stopper ikke der. Hun bevæger sig ned mod dommerne, hvor hun hopper op på dommerpulten, og nærmest giver en 'lapdance' til den ene dommer, Louis Walsh.
Vild jagt
Hun bevæger sig videre hen over dommerpodiet, hvor de kvindelige dommere får hende viftet væk. Take That stjernen, Gay Barlow, skal ikke nyde noget, så han stikker af, før hun når til ham. Men hun vil ikke give op, og hun jagter Gary Barlow rundt mellem publikum i salen.
- Det er vist hvad man kalder en heldig flugt, siger Gary, da han atter er kommet i sikkerhed.
Lorna Bliss indrømmer, at hun bare prøver at stikke lidt ud, og det må man sige, at hun gør.
- En anden god måde at blive set på, det er at synge virkelig godt. Jeg er her for at bedømme vokal og sceneoptræden. Men jeg synes virkelig ikke, at der var noget, der var kun chokeffekt, siger Gary Barlow.
Det ender med fire gange nej. Og så må man bare vente og se, om man får Lorna Bliss at se i endnu et program.
