London-lufthavnen Heathrow har fredag formiddag været tvunget til at lukke begge landingsbaner i forbindelse med en nødlanding.

Det beretter Sky News, der samtidig oplyser, at der er blevet set røgudvikling fra det nødlandende fly, som angiveligt kommer fra British Airways.

Et øjenvidne har tilsyneladende filmet flyet med røg fra maskinen - se videoen over artiklen.

Er du på mobilen - så se videoen her

Sky News beretter, at flyet kan være stødt sammen med en større fugleflok, men den oplysning er endnu ikke bekræftet.

Heathrows ene landingsbane er netop genåbnet efter nødlandingen, oplyser Sky News.

BNB