Mere end 30 operationer og over en halv million kroner. Det er prisen, den japanske kvinde Vanilla Chamu indtil videre har betalt for at komme til at udleve sin drøm om at ligne en dukke.

Ifølge det amerikanske site buzzfeed har de mange ture under kniven ført til, at Vanilla Chamu har fået lavet brystimplantater, fedtsugning, øjenvippe-implantater og øjenlåg - og næseoperationer.

Vanilla Chamu, der i dag er blevet lidt af en kendis, fik sin første operation allerede som 19-årig, og hun er langt fra færdig. Næste trin er nemlig en operation, der skal øge hendes højde.