Spol frem til 17:45 for at se den sortklædte mand

Terrorister gik fredag aften amok til en koncert med bandet Eagles of Death Metal på spillestedet Le Bataclan. En video viser muligvis en af terroristerne inde i bygningen, hvor musikfans blev holdt som gidsler.

Videoen er optaget af Tuesday Cross, der er kærester med forsangeren i Eagles of Death Metal, Jesse Hughes.

Tuesday Cross optog koncerten, som var udsolgt med 1500 tilskuere, til Periscope. Men hun havde næppe regnet med, at hendes optagelser ville inkludere en mulig terrorist. Men det spekulerer en række medier i lørdag eftermiddag. Heriblandt Daily Mirror og Mirror.

Efter 17:45 bevæger Tuesday Cross sig mod trapperne op til balkonen i koncertsalen, møder hun pludselig en mand klædt helt i sort med en rygsæk, der bevæger sig med hastige skridt - muligvis med noget i sine hænder, som han holder foran sig.

Daily Mail skriver, at billederne er fra før de første skud lød i koncertsalen, hvor mere end 80 personer endte med at blive dræbt af terrorister, der slog til seks forskellige steder i Paris fredag aften.

I alt er mindst 127 personer døde - og tallet stiger time for time.