INFO: DENNE ARITKEL ER KLAUSULERET TIL FREDAGENS PRINTAVISER OG TIL WEBAVISER KLOKKEN 06.00, HVOR OGSÅ LYD UDSENDES. HARAWOLE/ETIOPIEN: I den igangværende og eskalerende tørkekrise i det sydlige Etiopien er viden om, hvor mennesker og kvæg kan finde vand altafgørende.

Gennem generationer er den viden blevet givet videre hos pastoralisterne, de traditionelle kvægavlere blandt den etiopiske landbefolkning.

- De har stederne i hukommelsen. De kan sige den nøjagtige afstand og retning til vandet fra, hvor de opholder sig, og når de flytter fra sted til sted, er de unge med. På den måde lærer de, hvor vanddammene og de tradionelle brønde, »ellas«, befinder sig, fortæller Sisay Gobessa, der styrer Folkekirkens Nødhjælps kontor i byen Yabello i den sydlige Borena-region.

Borena har 1,1 million indbyggere, hvoraf 786.000 regnes for kvægavlere, som ifølge de lokale myndigheder stadig råder over 1,3 millioner stykker kvæg.

Sidste år omkom 300.000 stykker kvæg under den kastrofale tørkeperiode, den værste i 60 år, for når tørken plager dyr og mennesker som sidste år, er Borenas 272 »ellas« i den klippefyldte undergrund - ikke nok.

Heller ikke regionens cirka 100 vanddamme, hvor lokalbefolkningen opsamler regnvandet, var nok til at rede dyrene.

Tørken satte fokus på nødvendigheden af at udvide og restaurere de eksisterende brønde og damme. Folkekirkens Nødhjælp er en af de organisationer, der sammen med en lokal samarbejdspartner og en række lokalsamfund er gået ind i arbejdet ved at betale de fattigste i lokalsamfundene en lille dagløn for at deltage.

Fra noget der virker som en tilfældig plet i den endeløse tørre bush ved navn Gayo, hvor den røde jord støver og små stikkende buske og enkelte træer udgør vegetationen, lyder der en monoton sang.

Et par hundrede mænd og kvinder rækker hvide klippeblokke til hinanden, der af andre hænder sendes op til kanterne af en skrånende kløft, som er ved at blive udvidet. Det ligner nedgangen til en helligdom, hvad det på en måde også er, for i bunden står lange støbte drikketrug til kvæg og et bassin til lokalbefolkningens drikkevand. Ude i den ene side er selve brøndhullet, hvor områdets unge og stærke står og rækker vandet op, mens de synger deres egen sang. »De syngende brønde« kaldes de.

En af arbejdslederne, Gamcho Salamon, forklarer:

- Når vi er færdige, kan her komme 1.000 stykker kvæg, 2.000 geder, 200 kvinder og 50 æsler.

Et andet sted i bushen ved landsbyen Harawole uden for byen Yabelo er flere hundrede stykker kvæg samlet for at blive ført ned til en nyanlagt dam. Længere væk i en anden dam samler kvinder vand i gule plastikdunke. Først gennem en si og så ned i dunken til en portion vandrensningskemikalie.

Abaganale Gilo, der er vandchef for anlægget, fortæller, at 2.500 stykker kvæg kan drikke af dammen hver dag.

- Men vi er usikre på, om der er nok. Hvis regnen udebliver, er der kun nok til to måneder, siger han.

På kvindesiden er der imidlertid udelt glæde over drikkevandsdammen.

- Den sparer os for en hel dags vandring for at hente vand et andet sted, siger vandchefens kone, Qaliti.

- Nu har vi også fået tid til at dyrke majs. Selvom den ikke ser ud til at give noget, tilføjer hun.

Majs og bønner står i øjeblikket og visner på markerne i hele regionen.