Victoria, Madeleine og Silvia i tårer i kirken
Prinsesse Lilian begravet - skal hvile ved siden af sit livs kærlighed, prins Bertil
Prinsesse Lilian begravet - skal hvile ved siden af sit livs kærlighed, prins Bertil
Tårerne løb ned af kinderne på Madeleine, Victoria og Silvia, da 'auntie' Lilian blev begravet ved en stemningsfuld begravelse i Slotskirken på Drottningholmslot.
Den første, der overgav sig, var Madeleine. Det skete allerede under jordpåkastelsen.
Og da den smukke salme, 'Härlig er jorden' på dansk, Dejlig er jorden, kort efter blev sunget, kunne dronning Silvia heller ikke holde tårerne tilbage længere.
Hun måtte slippe kong Carl Gustafs hånd, som hun ellers havde knuget under hele begravelsen og måtte flere gange tørre øjnene og næsen med et hvidt tørklæde.
Den sidste der, tabte kampen mod tårerne, var kronprinsesse Victoria, da otte soldater bar 'auntie' Lilians kiste ud af Slotskapellet på Drottningholmslot, opgav Victoria og lod tårerne trille ned af kinderne.
Prinsesse Lilians kiste var svøbt i det svenske flag. Den var smykket med en bårebuket af linjekonvaller, der var prinsessens yndlingsblomster, som hendes brudebuket også bestod af.
På kisten stod også en ægte prinsesse krone i guld og perler. Den var oprindelig lavet til den svenske prinsesse Eugénie, der var datter af kong Oscar I.
Da kisten blev båret ud, blev kronen blev fjernet, som et symbol på at i døden er alle lige.
Foran kisten stod fire blomsterkranse i lyserødt, lyselilla, hvidt og limegult. De var fra medlemmerne af den svenske kongefamilie. Den lyselilla krans var fra kronprinsesse Victoria, Daniel og lille prinsesse Estelle.
Det var den kongelige överhovpredikan Lars-Goran Lonnermark, der stod for den svenske del af den stemningsfyldte begravelse.
Da han talte om prinsesse Lilian, var det om hendes hjertelighed, spontanitet og venlighed, som var årsag til, hun var så elsket i den svenske kongefamilie og i den svenske befolkning.
Han kom også ind på den stærke kærlighed, der var mellem Lilian og Bertil, som svenskerne har kåret til århundredets svenske kærlighedshistorie, fordi Lilian og Bertil måtte vente 33 år på at få hinanden.
For at ære prinsesse Lilians britiske baggrund blev begravelsen også forrettet af en engelsk præst. Og den stemningsfulde britiske melodi, Aud Lane, blev spillet på sækkepibe.
Da selve begravelsen var slut, prinsessens kiste kørt i kortege gennem Stockholm til Haga, hvor den kongelige begravelsesplads ligger.
Her skal prinsesse Lilian hvile ved siden af sit livs kærlighed, prins Bertil.