Vi sidder i Unibanks lokale ved Gråbrødretorv i København. Et klassisk stort banklokale med højt til loftet. Halvdelen af lokalet er fyldt op med borde, der bliver brugt til rådgivning. Og oppe på første sal sidder de tunge drenge, der rådgiver millionkunderne. Der er jeg ikke endnu - jeg kommer med 100.000 kroner, som jeg vil sætte i aktier. Jeg har egentlig ikke pengene, men vi forsøger at gøre det så realistisk som muligt.

"Man kan groft sagt dele danskerne op i tre grupper. Der er de unge, der sidder derhjemme og køber deres amerikanske yndlings-IT aktier ved hjælp af computeren. Dem ser vi aldrig hernede. Så er der den ældre, der sværger til obligationer. Og endelig er der den store mellemgruppe, der kombinerer aktier og obligationer. Mindst halvdelen af vores kunder ejer investeringsbeviser."

Men nu vil jeg altså også med på aktiebølgen, så vi taler lidt om, hvad jeg kunne tænke mig.

Hvor stor er min risikovillighed, hvor lang er min tidshorisont, og kunne det tænkes at jeg pludselig ville forlade aktiemarkedet for at købe et hus?

Vi ender med at placere mig i højrisikogruppen. Min tidshorisont er lang, men jeg vil samtidig ikke have bundet pengene. Jeg vil have mulighed for at bruge pengene til noget andet om fem eller ti år.

"Der er meget stor forskel på folks risikovillighed. Nogle kan godt tåle at deres aktier taber 20-30 procent i værdi på et enkelt år, mens andre ikke kan. Sætter man alle sine penge i Brøndby-aktier har man stor risikovillighed," siger John Raahauge.

Unibanks definition på stor risikovillighed er, at man sætter 60 procent af sine penge i aktier og 40 procent i obligationer. Sætter man 80 procent i obligationer og 20 procent i aktier er man i den modsatte grøft.

John hiver en liste op af skuffen med aktier og investeringsforeninger, som de anbefaler til kunderne. Vi bliver hurtigt enige om at placere penge i investeringsforeninger - IT, verden og Europa.

I virkeligheden burde alle pengene ryge i de foreninger, men jeg vil også have to rigtige aktier. Det vil jeg ofre to gange 10 procent af mine penge på.

"For 100.000 vil vi anbefale at sætte det hele i investeringsforeninger. Men vi har forståelse for, at mange gerne vil have nogle aktier at følge sådan lidt for sjov. Jeg har selv nogle Tivoli-aktier, der ikke er specielt gode," tilstår John Raahauge.

På Unibanks liste over aktier, de vil anbefale kunderne lige nu, står SAS, Novo Nordisk, GN Store Nord, Ratin, ISS og Unidanmark.

Investeringsrådgiveren anbefaler ISS og Unidanmark som to aktier, han tror meget på, og jeg bider på krogen.

Jeg havde egentlig forestillet mig nogen mere "sexede" aktier, som f.eks. danske vindmølle- eller fodboldaktier, eller nogle amerikanske IT- eller fastfoodkæde-aktier.

Men når det kommer til stykket, var jeg lidt bange for at løbe for mange risici - det skal jo være realistisk.

For nemheds skyld vælger jeg en investeringsforening til at varetage mine obligationer. Det betyder at foreningen holder øje med, om der skal sælges og købes. Unibank tilbyder at holde øje med porteføljen for mig (om aktierne skal købes eller sælges), og det siger jeg ja til.

Til sidst forsøger John Raahauge at forklare mig skattereglerne, men de er svære at forholde sig til, når man køber. Man ved jo ikke på forhånd med sikkerhed, hvor længe man vil beholde dem, eller hvilket afkast de vil give.

I det store og hele var det en behagelig samtale. Man har mulighed for at komme med sine egne ønsker, og spørge om, hvad de anbefaler, hvis man er i tvivl.

I sidste ende skal du huske, at det er dine penge, og derfor er det selvfølgelig dig selv, der bestemmer, hvad du vil sætte dine penge i. Så har du en yndlingsaktie, som du tror på, skal du selvfølgelig vælge den.

Lyt til rådgiveren, men stol på din egen vurdering. Det er mere ærgerligt at tabe penge på grund af andres vurdering end på grund af sin egen.

Og så anbefaler Unibank selvfølgelig sine egne investeringssforeninger, men det skal man ikke bare lige hoppe på.

Ved at kontakte Investeringsforeningsrådet (eller se på deres hjemmeside) kan man finde ud af, hvilke investeringsforeninger, der historisk har klaret sig bedst.

Vi er færdige for i dag, men jeg vender helt sikkert tilbage, når jeg har fået sparet lidt sammen.

"I dag kan man jo sprede risikoen for 5.000-10.000 kroner ved at købe investeringsbeviser. Det kunne man ikke for 5-10 år siden. Så derfor er det blevet nemmere for småsparere at investere i aktier," siger John Raahauge og lyder oprigtig begejstret.

Han håber lige som mange andre på, at regeringen gør alvor af at gøre skattereglerne mere simple at forstå.