Af Michael Jensen, Jon Kirketerp og Laurits Bak Lyck
Se listerne, som Danmark topper, under artiklen.
Isnende vinde river i decemberdunkle Danmark, statsministerkandidaterne kan knap få hver tredje til at støtte op om dem, og håndboldkvinderne synes knap så hårde som de jernladies, vi engang elskede. Men midt i elendigheden kan danskerne glæde sig over, at vi på flere områder stadig er nummer ét.{embedded type="node/polls" id="31649970"}
For nylig lå Danmark eksempelvis helt i top, da det amerikanske businessmagasin Forbes skulle kåre de bedste lande at gøre forretning i. Samtidig er korruptionen i landet tilsyneladende den laveste i verden, og danskerne har ifølge OECD den bedste arbejds-/fritidsbalance.
Så helt galt kan det da ikke være at bo i Danmark.
Problemer med væksten
Danske Banks cheføkonom Steen Bocian mener da også, at danskerne har et land, vi kan være stolte af.
»Danmark er et ret homogent samfund, hvor langt de fleste danskere har det i hvert fald hæderligt. Vi har nogle udfordringer i forhold til væksten, der har stået i stampe i lang tid, men vi er stadig et rigt og et stærkt land,« siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
Journalist, forfatter og radiovært Karen Thisted er skeptisk over for, hvor meget man skal lægge i de forskellige ranglister.
»En af de værste er den med ’verdens lykkeligste land’. Jeg kan ikke se, hvordan man skulle kunne finde ud af, hvem der er lykkeligere end hvem. Der er mange ting, der ikke fungerer i Danmark, det må jeg sige,« siger Karen Thisted.
Hun vil helst ikke bruge ordet stolt om Danmark, men hun mener dog, at der er flere ting, vi som danskere kan være glade for.
»Vi er jo et velfærdssamfund, selvom vi klager over det og betaler dyrt for det. Og man må sige, at vi har mange ting at glæde os over ved vores velfærdssamfund. O.k., jeg kan kritisere en masse ved vores samfund, men vi har trods alt et velfærdssamfund,« siger Karen Thisted med særligt tryk på ’velfærd’.
Steen Bocian fremhæver også den danske velfærdsmodel som en central del af Danmarks succes - omend den stadig kritiseres.
»Vi har bygget en velfærdsstat op, som der er rimelig bred accept af, og så kan man altid diskutere, hvor meget man vil have af den. Samtidig har vi indrettet vores samfund med en relativt kort arbejdsuge og relativt meget ferie. Og det kan vi jo godt lide, mange af os,« siger Steen Bocian.
Danmark har i flere omgange vundet æren som verdens lykkeligste land, men har i den seneste undersøgelse fra Gallup måttet tage til takke med en tredjeplads bag Panama og Costa Rica.
Herunder følger seks undersøgelser, hvor Danmark indtager en førsteplads:
(Åbn grafikken i eget vindue her - Lavet i Easel.ly
At folk uden for Danmark også mener, at vi danskere har det godt, kom for nylig til udtryk, da en sjov liste med 'dansker-problemer' blev delt heftigt på nettet:
Læs også:
