"At blive millionærer på papiret og blive gældfrie er muligt for den store danske middelklasse. Det er blot et spørgsmål om at foretage bevidste valg i livet og at indrette sin privatøkonomi på en fornuftig måde."

Sådan siger journalist Lisbeth Nebelong, 45, som sammen med sin mand Jesper, 47, der er psykiater, har formået at blive gældfri i forholdsvis ung alder. De skylder intet på deres 153 kvadratmeter store hus i Vangede nord for København, som er vurderet til 1,35 mill kr., og de har heller ingen gæld i deres sommerhus ved Vejby Strand mellem Rågeleje og Tidsvildeleje, der er vurderet til den halve million.

"I perioder har vi tjent ganske godt - tilsammen nogle år over 700.000 kr. Men det er ikke indtjeningen, som er det vigtigste. Det er langt mere betydningsfuldt at lære at leve sundt med sin privatøkonomi, " siger Lisbeth Nebelong, som netop har skrevet bogen "Sund økonomi".

Som ung gad hun ikke interessere sig for penge. Det var livet for kort til, og hun havde konstant underskud på budgettet. Det unge par havde sat sig meget dyrt i deres hus, og Lisbeth Nebelong tog ikke så tungt, om overtrækket sidst på måneden var 1000 eller 1500 kr.

"Jeg opdagede, at det på ingen måde var tilfredsstillende at leve på den måde. Det gav i hvert fald ikke frihed til at gøre, hvad vi selv ville. Siden har jeg levet økonomisk bevidst, og det er hurtigt noget, som giver resultater, når man gør noget ved det, " siger hun.

I dag er Lisbeth og Jesper Nebelong, som sammen har sønnen Mikkel på 12, så privilegerede, at han har kunnet taget et års orlov fra sit lægejob, mens hun er begyndt at læse på Odense Universitet, hvor hun er ved at afslutte et to-årigt deltidsstudium til "Master of public Mangement". Ved hjælp af legater mv. er det lykkedes hende at holde udgifterne til studiet nede på 30.000 kr. i år.

"Men alene det at have tid til at fordybe sig og sidde på skolebænken, hvor man bliver undervist af dygtige folk, synes jeg er lykken. Det er hele tiden et spørgsmål om valg her i livet, og på grund af vores gode økonomi har det kunnet lade sig gøre. Det glæder mig samtidig at se, hvordan min mand er blomstret op - ser yngre og gladere ud - efter at har taget orlov, " siger Lisbeth Nebelong.

Noget af det første, Lisbeth Nebelong opdagede, da hun endnu havde kraftigt rod i sin økonomi, var, at hun blev "snydt" grundigt med sit studielån i Den danske Bank. Ved at skifte pengeinstitut sparede hun 10.000 kr. , og sådan fortsatte hun med at sætte sig ind i, hvordan familiens forsikringsforhold og forskellige andre ting var. Hun opdagede, at der var en masse penge at spare i det daglige. I stedet for at have underskud på det månedlige budget, fik hun overskud.

"På et tidspunkt fik vi en henvendelse fra vores realkreditinstitut om, at vi kunne få 529 kr. mere på vores månedlige budget, men det skulle ske ved, at vi lavede vores 20-årige lån om til et 30-årigt, og det kunne jeg aldrig drømme om. Tænk et gældsfængsel, det vil være.

Jeg ønsker ikke at komme med løftede pegefingre og synes ikke folk er dumme, når de foretager visse økonomiske dispositioner, men jeg er forarget over de finansielle rådgivere, som ikke giver ordentlig information omkring forudsætningerne for lån og den slags, " siger Lisbeth Nebelong.

"I den sidste halve snes år er de fleste danskerne blevet klart rigere, og jeg er sikker på, at den store middelklasse sagtens kan sætte 1, 2 eller 5 pct. til side af månedslønnen hver måned, og det er af betydning, at man på den måde har til uforudsete udgifter som en ny vaskemaskine eller et hul i taget - fremfor at man kaster sig ud i dyre kontokorts-lån og den slags."

For Lisbeth Nebelong blev det efterhånden en sport at leve økonomisk bevidst. Familien kørte glad og gerne rundt i en Skoda eller en Lada. Det er først nu, de synes, de har fået råd til en Golf. Indkøb blev flyttet til Netto, elpærer blev skiftet ud med sparepærer, varmeudgifterne sat ned, tlf.samtaler blev flyttet til de billigere priser om aftenen, vigtige indkøb blev gjort på udsalgene osv.osv.

Er det en dyd at være nærig?

"Jeg er ikke nærig, men økonomisk bevidst, og det er noget helt andet. Man skal jo ikke stå og fedte nede i Irma, når man skal have gæster. Den er i den daglige økonomi, man skal spare, så man har råd til at skeje ud på andre tidspunkter. Jeg oplevede en veninde, som hver dag brokkede sig over maden i kantinen. Men hvorfor smører du dig så ikke bare en madpakke, spurgte jeg, og på den måde kunne der jo også blive råd til andre ting."

For Lisbeth Nebelong har den privatøkonomiske selvjustits haft et bestemt formål - nemlig at få større frihed til at leve, som hun vil, og f.eks. ikke være afhængig af et bestemt job.

Da hun var informationschef i Kommunernes Landsforening, ogdagede hun, at det havde sin pris at køre et karriereræs. Der var mange ekstra udgifter til tøj, og f.eks. til taxaer, når hun skulle skynde sig hjem og se sin søn, inden han gik i seng.

"Mange danskere i gode stillinger lever det, jeg vil kalde "det kompensaoriske liv". Når man nu arbejder så meget, så vil man gerne forkæle sig selv med udlandsrejser, tre mikrobølgeovne og fire Tver. Alt for mange gør bevidstløse ting og mæsker sig om aftenen foran TVet med sur rødvin, chips og lakridskonfekter. Det er efter min mening absurd, at børnefamilier er dem, som arbejder mest. Det er synd for både forældre og børn. Ofte ender det liv i skilsmisser, og det er jo ekstra dyrt. Man har regnet ud, at en skilsmisse i gennemsnit koster omkring en halv million kr.

I stedet for at lade Dankortet gløde, så er det vigtigt at stoppe op og spørge sig selv om, hvad det er man vil med sit liv. Hvad med f.eks. status? Er det nu så vigtigt med en fin bil, hvis ens parforhold ligger i ruiner? Er det så ikke bedre at have en Skoda, og at man har det godt sammen?"

Hvorfor lever middelklasse-Danmark så uøkonomisk?

"Det er der mange forklaringer på. F.eks. lærer vi ikke noget som helst om penge i skolen, men til gengæld f.eks. om sex. Pengesager er ikke noget, man er vænnet til at sætte sig ind i, og der er en tendens til, at penge ikke er noget, man taler om. Det er tabu, og det er måske , fordi man forbinder det med noget i retning af at mele sin egen kage og at rage til sig. I parforholdet afskrives diskussioner om penge på grund af "kærlighedsmyten". Man elsker hinanden, og så betyder penge ingenting. Men jeg mener, det er særdeles vigtigt at tale om penge i parforholdet og blive enige om, hvad man skal bruge sine penge til. Man har selv et ansvar. Der er ikke tale om et enten-eller-liv. Det er vigtigt, at man gør, hvad man har lyst til. Hvem siger f.eks., at man udelukkende skal spare op til pensionen, hvis man ikke kan tage på rejser til den tid, som man gerne ville på grund af dårligt helbred? Så er det bedre at tage af sted nu og her.

Vi skal udnytte pengene effektivt. I stedet for at gå og lave klatgæld, så gælder det om at få orden i privatøkonomien og dermed skabe sig en bedre livskvalitet. Jeg synes selv, livet er fedt lige nu, og jeg er lykkelig for min mands glade øjne."