Vi forsikrer os mod utryghed

Vi forsikrer os mod sygdom, ledighed og indbrud - men også kidnapning. Frygt får os til at tegne forsikringer mod alle tænkelige skrækscenarier.

Familien Bjørnstrup har aldrig haft indbrud. De har aldrig fået stjålet noget, og de har aldrig været alvorligt syge. Alligevel er deres hus i Nordsjælland for nyligt blevet sikret mod indbrud med bevægelsescensorer og alarmer på døre og vinduer. Sommerhuset i Hornbæk har fået samme tur plus overvågningskameraer, og om ikke så forfærdeligt længe tegner familien også en privat sundhedsforsikring.

- Tingene har jo ændret sig. Tyvene er blevet frækkere. Man hører alle mulige historier om hjemmerøverier. Jeg er da også blevet mere nervøs med den slags. Det der med, at tyvene kommer om natten. Det, synes jeg, aldrig har været tilfældet før. Det har ikke været en reel risiko, at tyvene skulle komme, hvis man var hjemme, siger Sysser Bjørnstrup.

Danmark er et trygt, lille land med et solidt socialt sikkerhedsnet og en lykkelig befolkning. Sådan er vores land på godt 43.000 kvadratkilometer blevet opfattet i udlandet, når vi har scoret højt på internationale målinger af social sikkerhed og tillid til hinanden. Og verdensstjernen og studieværten Oprah Winfrey har endda besøgt os for at forstå, hvorfor vi er ’verdens lykkeligste folkefærd’.

Men der er noget råddent i Danmark, når det gælder danskernes tryghed. Under 40 procent af danskerne føler sig trygge, og flere og flere føler sig decideret utrygge i hverdagen. Det viser den seneste Tryghedsmåling fra 2011 foretaget af TrygFonden for femte gang siden 2004. Det er især indbrud, at miste vores arbejde eller at blive syge, som vi danskere frygter.

Livrem og seler

Og netop frygten for ledighed, sygdom og indbrud kan ses på danskernes valg af forsikringer. På få år er salget af forsikringer på de tre områder nemlig steget markant.

- Danskerne går med livrem og seler på visse områder. Konkret kan man dele forsikringer op i de lovpligtige forsikringer, som man skal have, og så de luksusprægede forsikringer, som man godt kan spare på, siger Riccardo Krogh, forsikringskonsulent i Forsikringsoplysningen under brancheorganisationen Forsikring og Pension og fortsætter:

- Salget af ledigheds- og sundhedsforsikringer, som begge er luksusforsikringer, er stigende. Det hænger selvfølgelig sammen med frygten for at miste sit job under krisen samt frygten for, at der kommer mere brugerbetaling og en ringere service inden for det offentlige, siger han.

Selv om finanskrisen måske burde gøre os tilbøjelige til at spare på luksusforsikringer mod sygdom og ledighed, bekræfter de tre store forsikringsselskaber Codan, Tryg og IF Forsikring, at danskerne bruger flere penge end før på at købe forsikringer, der beskytter mod blandt andet sygdom og ledighed.

Danskerne er ligesom familien Bjørnstrup også meget bekymrede for indbrud. Vi sikrer vores hjem som aldrig før, og i 2011 var en kvart million hustande udstyret med en tyverialarm. Det viser tal fra SikkerhedsBranchen, og siden 2005 er det knap en fordobling. Alarmselskaberne Dansikring Direct og G4S fortæller, at deres salg af tyverialarmer og andre sikringsforanstaltninger er eksploderet på få år, og at væksten ser ud til at fortsætte. Samtidig er efterspørgslen på mere yderligtgående indbrudssikringer også begyndt at stige. Installationer som såkaldte panic rooms og indhegninger er at finde i flere danske hjem, hvor det for bare fem-ti år siden var ganske uhørt at sikre sit hjem på den måde.

Stigningen i antallet af sikringer kan ikke umiddelbart forklares med, at der også sker mere kriminalitet. Det forklarer Henrik Kierkegaard, informationschef i SikkerhedsBranchen, der er brancheorganisation for alle, der arbejder med professionelt med sikring:

- Folk føler sig bare mere utrygge. Der er ikke nogen, som lader deres dør stå ulåst mere, siger Helge Kierkegaard, informationschef i SikkerhedsBranchen. Han fortæller, at de amerikanske fænomener som panic rooms bliver mere og mere efterspurgt, selv om sådan et typisk koster mellem 100.000 og 150.000 kroner at få installeret i hjemmet.

Familien Bjørnstrup er netop vendt hjem fra Schweiz, hvor de har boet i tyve år. Familien på to voksne, fire børn og to King Charles Cavalier-spaniels bor nu permanent i Danmark nærmere bestemt i Nordsjælland. I hælene på flytningen fra et land til et andet følger en hel række af nye forsikringer ud over sikringen af deres hjem.

Blandt andet planlægger familien Bjørnstrup at anskaffe sig en privat sundhedsforsikring.

- Vi er rigtig godt vant med det schweiziske sundhedsvæsen, så jeg tror, vi vil have svært ved at vænne os til, at vi skulle vente lang tid for at komme til lægen eller på hospitalet. Vi vil, groft sagt, gerne uden om køen, og det kan vi komme via en privat sundhedsforsikring. Vi har bare ikke lyst til at vente, hvis et af børnene pludselig bliver alvorligt syge, siger Sysser Bjørnstrup. Ud over sikring af huset mod indbrud og den private sundhedsforsikring har familien også en indboforsikring og en ulykkesforsikring samt de lovpligtige forsikringer af hunde og bilerne.

Hegn og to hunde

Familiens hus er allerede hegnet godt ind af et hvidt stakit med en smedejernslåge, og de to trefarvede hunde kan godt finde på at gø, hvis der kommer fremmede ind i huset. Men det har ikke været nok for familien Bjørnstrup. Sysser Bjørnstrups forældre har haft indbrud, hvor alle oldemoderens smykker blev taget. De fik efterfølgende sat alarm og videoovervågning op. Familien kender også enkelte, der har overrasket en indbrudstyv.

- Det er ikke så meget at blive stjålet fra, der er problemet. Det dækker indbo forsikringen jo. Det er forulempelsen - at vide, at nogen har gået rundt i vores private hjem og rodet vores ting igennem, siger Kim Bjørnstrup

Ligesom panikrummet er kommet til Danmark fra USA, begynder andre og mere uortodokse forsikringstyper fra ’over there’ også at vinde indpas herhjemme.

Et eksempel er Ok Benzins første forsikring - benzinkortforsikringen - som imødekommer danskernes behov for at forsikre sig mod ledighed. Forsikringen sørger for, at ens benzin bliver betalt, hvis man i en periode er ufrivilligt arbejdsløs. Forsikringen er ifølge OK Benzin yderst populær, selv om den ikke har eksisteret længe.

Føler man sig virkelig truet, er det også muligt at forsikre sig selv eller sin familie mod kidnapninger, ens dyrebare cykel kan blive forsikret mod skader, og man kan sågar tegne en forsikring mod aflyste koncerter, events og lignende.

Ét af de allernyeste produkter på forsikringsmarkedet hedder ’hole-in-one’. Her forsikrer du dig, så hvis du skulle være så heldig at slå golfbolden i hul på ét forsøg, får du udbetalt en pengepræmie.

Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, er ikke overrasket over, at danskerne forsikrer sig selv og sikrer deres hjem mere, end de tidligere har gjort. Det ligger ifølge ham fint i tråd med den utryghed, der i øjeblikket gennemsyrer danskernes mentalitet, og den søgen efter tryghed kan også ses, når danskerne sætter kontanter i banken til elendig forrentning eller bruger penge på sundhedsforsikringer frem for købe fladskærme og dyre ferier.

- Det er ikke ligefrem blevet farligere at være dansker. Men tilliden til velfærdssamfundet har lidt et knæk, og det passer fint sammen med, at danskerne forsikrer sig mod sygdom. Vi tror simpelthen ikke på, at velfærdsstaten klarer ærterne for os, hvis vi bliver syge, eller når vi bliver gamle, siger Jørgen Goul Andersen.

- Den sociale tryghed vil vi så forbistret gerne have, og hvis vi ikke føler, vi får den af staten, så er der en tendens til at gå ud og købe den på markedet. Måske også købe lidt mere, end der reelt er behov for. Danskernes utryghed er et utroligt vigtigt tema, som er blevet forstærket af den økonomiske krise. Når man lytter til statsministeren og dronningens nytårstale har økonomisk krise og ansvarlighed været store temaer. Det har også været med til at forstærke tryghedsbehovet, siger han.

I Nordsjælland kan familien på seks godt mærke, at visse ting har ændret sig i Danmark. Utrygheden ved at sove i det store hus uden alarm er en ny følelse, som hverken Kim eller Sysser Bjørnstrup oplevede, da de var yngre og stadig boede i Danmark. Sysser Bjørnstrup bryder sig heller ikke om at lade børnene være alene i huset, hvis det ikke var sikret. Hun ville heller ikke selv synes om at være alene i huset om aftenen, hvis ikke husets døre og vinduer var udstyret med alarmer.

Både lås og kæder

Også på andre områder kan familien mærke, at utrygheden er taget til. Da de fire børn skulle have nye cykler, blev der brugt en mindre formue på låsene.

- Vi ville helst have kodelåse, så vi ikke behøvede en nøgle, men det kunne vi godt glemme. Nu skal vi både have en lås på cyklen og en kæmpe kæde, der kan nå rundt om træer og lygtepæle. Ellers kommer de jo fra Østeuropa med lastvogne og smider cyklen om bagi, nærmest før man har fået cyklen parkeret, siger Sysser Bjørnstrup. Hun oplever også, at hun advarer sine døtre om ting, hun aldrig selv er blevet indprentet imod:

- Vi skulle jo bare ikke gå med fremmede. I dag forbyder jeg min datter at stille sin drink fra sig. Det advarede min mor aldrig mig imod. Men man hører jo alle de forfærdelige historier om piger, som bliver bedøvet og voldtaget. Så der ER jo sket noget. Livet er - ligesom indbrudstyvene - blevet mere råt.