Det er dagen derpå i Athen. Efter EUs finansministre i nat blev enige om at vedtage hjælpepakken til Grækenland på 966 milliarder kroner, er der både lettelse og skam på gaden i landets hovedstad.

- Vi er ligesom narkomaner, der lige har fået vores næste fix. Det er, hvad vores land er reduceret til, siger 70-årige Ioulia Ioannou, der er pensioneret sygeplejerske.

- For første gang er jeg flov over at være græsk, siger hun.

Den græske hjælpepakke fra EU og IMF sikrer da heller ikke den forgældede nation imod statsbankerot. Det viser en fortrolig EU-rapport, som Reuters og Financial Times har fået indsigt i.

Rapporten er udarbejdet af eksperter fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond - og sammen peger de på flere modstridende mål for hjælpepakken. Pakken betyder blandt andet, at Grækenlands private investorer vil lide store økonomiske tab på grund af nedskrivninger af landets gæld - og det risikerer at afskrække dem og bankerne fra at låne Grækenland penge i fremtiden.

- Det er jo egentlig en dårlig løsning, for alle private investorer er nødt til at acceptere, at de ikke får alle deres penge tilbage. Og når først de er blevet snydt, er de jo mere tilbageholdende med at investere næste gang, forklarer cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank.

Grækenland risikerer i sidste ende at få færre penge i statskassen, når regeringen skal opfylde betingelserne for hjælpepakken - og det vil få statsunderskuddet til at vokse stik imod hensigten, lyder det i rapporten.

Desuden fastslår eksperterne, at det tunge, græske bureaukrati kan komme til at stå i vejen for de reformer, som har til formål at skabe økonomisk vækst i landet. Nå ja, og så skal befolkningen lige overbevises om, at de skal gå ned i løn.

- Der er ingen grund til at tro, at befolkningen bliver tilfreds det kommende år. Med den hestekur, som Grækenland skal igennem, vil den økonomiske vækst forblive negativ i 2012 og måske også i 2013 - og grækerne vil kunne mærke de nye nedskæringer på deres egen krop, siger Jacob Graven.

Allerede nu demonstrerer grækerne imod besparelserne. En gruppe lastbilchauffører blokerede tirsdag vejene uden for det græske finansministerium og protesterede med bannere imod de internationale fusentaster - »Tyve og smuglere«, stod der på bannerne.

Om to måneder får grækerne selv lov til at bestemme - der skal befolkningen nemlig vælge et nyt parlament. Men for 70-årige Ioulia Ioannou er der ikke meget at håbe på.

- Jeg ved ikke, hvem jeg vil stemme på. Jeg ville stemme på et nyt parti, hvis nogen havde modet til at oprette et, siger Ioulia Ioannou, der ligesom mange andre græske vælgere er mismodige - for uanset hvilken regering, der vælges, så kommer nedskæringerne, fortæller Jacob Graven.

- Regeringen er jo allerede bundet på hænder og fødder i forhold til at skulle gennemføre de stramninger, som er betingelsen for at få hjælpepakken. Så uanset hvilken regering, der måtte komme, står den over for nogle særdeles store udfordringer, siger han.

I morgen demonstrerer grækerne igen. Her har landets to dominerende fagforbund, GSEE og ADEDY, kaldt til demonstration.