Vestligt exit fra Afghanistan i syne
NATO-lederne indgik mandag en skelsættende aftale om håndteringen af overdragelsen af ansvaret for Afghanistan til landets egne sikkerhedsstyrker.
NATO-lederne indgik mandag en skelsættende aftale om håndteringen af overdragelsen af ansvaret for Afghanistan til landets egne sikkerhedsstyrker.
Mandag godkendte NATO-lederne en amerikansk-støttet strategi på topmødet i Chicago. Planen omfatter blandt andet en gradvis exit for udenlandske kamptropper i Afghanistan ved udgangen af 2014. Men strategien efterlader store, ubesvarede spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan forhindre Taleban i at generobre herredømmet, når alliancen er væk.
På et pressemøde mandag aften dansk tid forsikrede NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, dog om, at landet er klar til at stå for sin egen sikkerhed.
- Hver dag øger det afghanske politi og militær deres kapacitet og selvtillid, og med den rette støtte er de klar til - og ivrige efter - at stå for deres egen sikkerhed, sagde Fogh ifølge TV 2 News.
3/4 af den afghanske befolkning bor allerede i områder, hvor afghanske sikkerhedsstyrker har ansvaret, og i løbet af 2013 forventer NATO, at de afghanske sikkerhedsstyrker overtager det fulde lederskab for kampoperationer i hele landet.
- Dette vil markere en milepæl på vores rejse - det øjeblik, hvor det afghanske folk kan se deres egne tropper og politi påtage sig ansvaret. Når det sker, vil vores tropper trække sig tilbage til en hjælpende rolle, sagde Fogh.
Han lovede samtidig, at de vestlige tropper vil forblive kampklare, indtil NATOs ISAF-mission er gennemført i slutningen af 2014, og at NATO derefter er klar til at lede en ny mission med træning, rådgivning og assistance.
Præsident Barack Obama og NATO-partnerne forsøger at vise deres krigstrætte vælgere, at enden på krigen i Afghanistan er nær - en mere end ti år lang konflikt, der har belastet vestlige budgetter og vestlig tålmodighed. Samtidig forsøger NATO at forsikre afghanerne om, at man ikke vil opgive dem.
Frankrigs nye præsident, Francois Hollande, har besluttet at trække de franske tropper ud allerede ved udgangen af december - to år forud for NATOs tidsplan. Denne beslutning har rejst frygt for, at andre allierede kan finde på at gøre noget lignende.
- Vores nationer og verden har en vital interesse i, at denne mission lykkes, sagde USAs præsident Obama om Afghanistan tidligere på topmødet.
- Jeg er overbevist om, at vi kan fremme dette mål i dag og på ansvarlig vis bringe denne krig til ophør, tilføjede han.
NATO har ligeledes forsøgt at sikre en langsigtet finansiering for det afghanske politi og hær, hvis evne til at bekæmpe Taleban er afgørende for NATOs mål om et ubesværet exit fra landet samt en stabil fremtid for det afghanske folk.
USA har meddelt, at landet er villig til at betale cirka 4,1 milliarder dollars og har søgt om tilsagn fra de allierede på 1,3 milliarder dollars.
Ifølge NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, har en række allierede annonceret konkrete bidrag. Disse omfatter 100 millioner dollars årligt fra Storbritannien, 120 millioner dollars fra Italien, 100 millioner dollars fra Australien og 20 millioner dollars fra Tyrkiet.
Mens han understregede, at topmødet »ikke var en donorkonference«, var generalsekretæren »optimistisk i forhold til at nå det overordnede mål«.