Uden for Vestas hovedkvarter i Aarhus skynder medarbejderne sig forbi de fremmødte pressefolk og forsvinder tavst ind bag de lukkede døre. Ingen af dem har lyst til at kommentere på fyringen af koncernchef Ditlev Engel, der blev offentliggjort i morges.
Heller ikke fra officiel hånd er det muligt at få svar på spørgsmål om fyringen af koncernchef.
- Vi har ingen kommentarer til det før klokken 11.30, fortæller en pressemedarbejder til bt.dk.
Det bliver den filosofiuddannede direktør for marketing og kommunikation, Morten Albæk, der skal fortælle, hvorfor koncernchef fik en fyreseddel, oplyser pressemedarbejderen.
Morten Albæk, der af mange blev betragtet som Ditlev Engels højre hånd, bliver efter alt at dømme i Vestas.
Del: