Det gælder blandt andet partiets lovning på at bemande børnehaver og vuggestuer med 3.000 ekstra pædagoger inden for de næste fem år samt løftet om at afskaffe lediges samtaler på jobcentre og aktiveringskurser.

Det skriver metroXpress.

Mediernes fløjsbløde tilgang til De Radikale skyldes, at valgkampen blev en fortælling om opgøret med blokpolitikken, hvor De Radikale fik tildelt en helterolle, siger lektor i journalistik på RUC Mark Ørsten:

- Den journalistiske fortælling er bygget op omkring helte og skurke, og den fortælling er svær at slippe ud af med den hastighed, journalisterne i dag skal producere stof til mange forskellige platforme. Samtidig harmonerede De Radikales budskaber om økonomien godt med danskernes ønsker om, hvordan krisen skal håndteres.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

- De Radikale fremstod som det saglige parti, der var svært at angribe på den økonomiske substans, fordi partiet underbygger sin økonomiske politik med vismandsrapporter og andre uafhængige institutioner, siger han.

Det underbygges af en analyse fra artikeldatabasen Informedia, der viser, at de politiske kommentatorer bar vinderne frem under valgkampen. Enhedslisten og Liberal Alliance fik overvejende positiv omtale, og De Radikale fik udelukkende positiv omtale.

Dertil kommer, at mediernes særlige faktatjek-redaktioner under valgkampen ikke satte De Radikale under lup en eneste gang.

LÆS MERE:

Politisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup kalder pressens ukritiske tilgang til De Radikale en ren ‘tilståelsessag'.

Han maner imidlertid også til eftertanke blandt politikerne om ikke at fremstille deres politiske forslag som kontraktlige løfter.

- Kontraktpolitikken døde med ophøret af VKO-flertallet, og den blev i den forstand en parentes i dansk politik. Nu er vi tilbage ved den almindelige situation, hvor partierne fremlægger deres politik og forhandler sig frem. Det skal både politikerne og vælgerne måske vænne sig til, siger han.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR