FC Vestsjælland-fans får mulighed for et gensyn med et bundt tidligere verdensstjerner med Roberto Carlos i spidsen, når den indiske klub Delhi Dynamos møder 1. divisions bundprop i en træningskamp onsdag 16. september.

Manden med den berømte tordenstøvle, den brasilianske venstre back Roberto Carlos, er spillende træner på holdet, der også rummer navne som norske John Arne Riise og den franske angriber Florent Malouda. Senest har den indiske klub også forstærket sig offensivt ved at leje det engelske angrebstalent Adil Nabi i West Bromwich.

Roberto Carlos er blevet 42 år, og han har senest været manager i den tyrkiske klub Sivasspor, hvor han stoppede i december sidste år efter skuffende resultater.

Det indiske Superleague-hold er på træningslejr i Sverige forud for den nye sæson, og i den forbindelse er de i Slagelse den 14-17. september, og her spiller de en træningskamp onsdag aften mod FC Vestsjælland.

Aftalen er kommet i stand gennem FC Vestsjællands indiske medejere, Anglian Holding