Leonard Cohen, den canadiske poet og manden bag en af verdens mest populære sange, lukkede sine øjne for sidste gang og fulgte efter sin norske muse Marianne Ihlen
»Jeg følger efter dig meget snart. Og hvis du rækker armen ud, så tror jeg, du kan røre min hånd. Jeg har altid elsket dig for din visdom og din skønhed. Farvel, gamle ven. Vi ses snart.«
Sådan skrev Leonard Cohen 29. juli til sin norske eks-kæreste, muse og livslange hjerteveninde Marianne Ihlen.
Fra sit dødsleje hjemme i det nordlige Norge rakte Marianne, der var døende af kræft, nu armen i vejret og smilede.
»Det var som om, hun rakte hånden ud efter Leonards. Og få timer senere var hun død med et stille smil på læben.«
Sådan fortæller en nær ven af Marianne, der i 1969 havde inspireret Leonard Cohen til at skrive udødelige sange som ’Hey, That’s No Way To Say Goodbye’ og selvfølgelig ’So Long Marianne’.
Og natten til tirsdag skete det så.
Leonard Cohen lukkede øjnene for sidste gang. Omgivet af sine voksne børn Adam og Lorca fulgte han som lovet efter Marianne til det næste stop på det, han selv kaldte ’den spændende rejse’.
En elsket stjerne
Og selvom det selvfølgelig er børnene og resten af familien, der føler den virkelige smerte, så påvirker Leonard Cohens død også millioner af fans over hele verden.
Siden sin musikalske debut i 1967 har Leonard Cohen nemlig været en af klodens mest elskede stjerner. Hans utallige store hit inkluderer titler som ’Suzanne’, ’Bird on a Wire’ og ’First We Take Manhattan’. Hans samlede salg ligger på noget nær tyve millioner album. I løbet af de seneste seks år har hans sang ’Hallelujah’ slået adskillige rekorder med over 300 genindspilninger af så forskellige kunstnere som Jeff Buckley, Willie Nelson og Bob Dylan (live). Og Bono fra den irske gruppe U2 kaldte Cohen for ’vores Shelley, vores Bates – vores klassiske poet’.
Gaven, som Leonard Cohen efterlader, er således gavmild og evigt holdbar. Og ikke alene var Leonard Cohen klar til at dø, Han var heller ikke bange for at dø.
Det fortalte den canadiske poet BTs reporter, da vi mødtes i New York i 2012.
Religionen sad dybt i hans hjerte. Forældrene havde lige siden den tidlige barndom i Montreal givet Leonard lov til selv at bestemme, hvad og hvem han troede på. Og da jeg spurgte, ’hvordan han kunne være så sikker’, svarede han med sit varme smil og en stille, knyttet næve imod brystkassen:
»Jeg føler det herinde.«
Og selvom hans eget liv ofte blev dikteret af et rastløst hjerte og et til tider mørkt sind, så var det en af hans første elskere, Suzanne Elrod, der gav Leonard Cohen dét anker, der holdt hele livet, børnene Lorca og Adam.
Børnene, der begge nåede at skænke deres far et barnebarn, bor mindre end 500 meter fra Cohens beskedne hjem i Los Angeles. Datteren Lorca bor sågar på første sal af det selvsamme hus, hvor Leonard Cohen døde. Og sønnen Adam Cohen, der også selv er sangskriver og sanger, hjalp sin far til at færdiggøre det 14. og sidste studiealbum ’You Want it Darker’, der udkom for bare tre uger siden.
Cohens helbred var blevet så dårligt, at han faktisk havde opgivet at færdiggøre projektet. Og på album-coveret takker han Adam med ordene: ’Uden dig havde jeg aldrig klaret det’.
Og den følelse var gensidig.
Vågede over sin søn
Da Adam Cohen således endte i koma efter en trafikulykke i 1992, droppede faderen alt, hvad han havde i hænderne, Og i de næste to måneder flyttede han sig ikke fra sengekanten på hospitalet, hvor han vågede over sin søn.
I Sylvie Simmons bog ’I’m Your Man’ fortæller Adams mor, Suzanne Elrod:
»Jeg havde næsten glemt, hvorfor jeg i sin tid var blevet forelsket i Leonard. Men da jeg så hans kærlighed til Adam, kom jeg i tanke om det.«
Leonard Cohen døde i sit hjem 7. november. Sønnen Adam offentliggjorde nyheden natten til i går. Der vil blive afholdt mindehøjtidelighed i Los Angeles for Cohens nærmeste familie.