Et af Canadas helt store medalje håb ved OL i Rio - stangspringeren Shawn Barber - blev forud for Legene testet positiv for kokain. Men ifølge ham selv har han bare været uheldig med en date.

22-årige Shawn Barber, der i 2015 blev verdensmester i stangspring, vandt de canadiske OL-udtagelsesmesterskaber i og satte ny canadisk rekord. Men både titlen og rekorden måtte han efterfølgende se frafalde, fordi han blev testet positiv for kokain.

Aftenen inden de udtagelsesmesterskaberne søgte Shawn Barber på internettet efter et møde med en 'stof- og sygdomsfri' kvinde, fordi han havde brug for at stresse af. Men stoffri var hun tilsyneladende ikke.

Det skriver BBC.

Ifølge Shawn Barbers advokat, Paul Greene, skyldtes den positive kokain-test mødet med kvinden aftenen forinden konkurrencen.

»De retsmedicinske toksikologer har kigget på sagen og vurderet, at det var umuligt at have taget en sådan mængde kokain med vilje. Utilsigtet indtagelse af kokain, som er sket gennem at kysse, er lige præcis, hvad der er sket,« lød det ifølge BBC fra Paul Greene.

Kvinden har ligeledes selv udtalt, at hun havde taget kokain, hvorefter hun havde kysset med den canadiske atletikstjerne uden at informere ham om stofferne.

På grund af den positive dopingtest stod Shawn Barber over for to års udelukkelse fra det Canadiske Center for Sportsetik (CCES).

Men efter udlægget fra Shawn Barbers advokat vurderede en uafhængig voldgiftsmand, at handlingerne ikke var i strid med antidoping-reglerne. En vurdering, der af blev kaldt 'retfærdig og sandsynlig beslutning'.

I officiel udtalelse til Det Canadiske Atletikforbund har hovedpersonen blandt andet fortalt følgende:

»... Jeg er glad for, at jeg nu kan lægge det her bag mig, så jeg kan komme videre med karriere med en ren samvittighed. På intet tidspunkt havde jeg overhovedet overvejet muligheden, at jeg skulle være blevet 'smittet' med kokain...«