24-årige Camilla, der er mor til Kaspar, 5, Jonas, 4, Nicklas, 3, og Lykke, 1 år, venter en pige til februar.
Camilla og hendes mand Benjamin har haft problemer med utroskab fra begge sider. Senest var Benjamin utro, efter Lykke kom til verden.
Derfor har parret fået hjælp fra eksperter i 'De unge mødres drøm,' et nyt program på Kanal 4 i starten af 2010.
- Vi har aldrig været ved at gå fra hinanden, men vi har haft problemer med tillid, som vi har fået hjælp til. Vi er ikke færdige, men vi er kommet ovenpå, siger Camilla, som bliver mor til fem til februar.
- Men denne gang var det udelukkende Benjamins valg. Efter vi fik Lykke, har han ændret sig en hel del. Jeg har tabt mig en masse og var egentlig ikke frisk på en graviditet igen, siger hun.
Familien bor nu på en lejet gård i Kalundborg, og Camilla vil søge deltidsjob, måske rengøring eller børnepasning, efter barsel.
Del: