Forholdet mellem Venstre og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er under stærkt pres, efter finansminister Kristian Jensen i et interview har hyldet alt det, som DF er arg modstander af.
Faktisk var forholdet allerede stærkt nedkølet, men efter Venstres kronprins, Kristian Jensen, i et interview med Berlingske udtaler sig positivt om globalisering, østeuropæisk arbejdskraft og åbne grænser samt udviser tolerance for det muslimske hovedtørklæde, står Dansk Folkeparti tilbage i dyb undren, og det kan belaste forholdet mellem regeringen og dets støtteparti, vurderer Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.
»Der er ingen tvivl om, at den her udmelding tirrer DF voldsomt, for punkt for punkt lægger Kristian Jensen sig jo ud med DF, og det kan set fra neutral grund være lidt svært at forstå, for alle ved jo, at forholdet mellem de to allerede er stærkt belastet,« siger han til BT.
Blandt andet siger Kristian Jensen i interviewet, at han mener, vi tager det frie og åbne samfund for givet, og at han var positivt overrasket, da han for nyligt så en kvinde med tørklæde deltage i en gymnastikopvisning.
»Og i stedet for at sige, at det ikke er dansk, at hun står der med tørklæde på, så tænkte jeg: 'Hvor er det dog fedt, at hun kommer med i et fællesskab, der er så værdibåret og traditionsrigt som den danske gymnastiktradition,« siger finansministeren blandt andet i interviewet.
Grænsekontrol får derudover hug med på vejen af Venstre-manden, og det er en af DFs vigtigste mærkesager. Hele interviewet har fået Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til at fare i flæsket på finansministeren.
»I vores ører sender han det signal, at Venstre skal være tættere på de Radikale end DF. Der er ikke noget nyt i, at de her kræfter findes i Venstre, og at Venstre er et liberalt parti, men de har jo sammen med os strammet udlændingepolitikken gennem nogle år. Det her kan godt være en anledning til, at vi i endnu højere grad kommer til at samarbejde med de røde,« siger Martin Henriksen til BT.
Interviewet fra ende til anden kommer lidt som en bombe for regeringens eget støtteparti Dansk Folkeparti forklarer Martin Henriksen, der ikke selv var blevet informeret om, at interviewet ville komme.
Og da Venstre er afhængige af Dansk Folkeparti for at få sin politik igennem, falder udmeldingen ikke just belejligt, forklarer Thomas Larsen.
»Både Kristian Jensen og den samlede regering kan få en svær tid, for det er et parlamentarisk grundvilkår, at DF sammen med Socialdemokraterne kan diktere, hvad regeringen kan komme igennem med og ikke kan komme igennem med, og derfor ville det måske også være klogere at reparere på forholdet frem for at provokere DF-toppen yderligere.«
Alligevel vil kommentatoren gerne komme med et bud på, hvorfor Kristian Jensen alligevel har dristet sig til at komme med de i sit eget støttepartis øjne kontroversielle udtalelser.
»For det første er Kristian Jensen langt mere liberal end mange andre V-folk, og der er stor forskel på, hvordan han ser på verden i forhold til udlændingeminister Inger Støjberg. Kristian Jensen og egentlig også Lars Løkke mener, det er på høje tid at vise, at Venstre er et liberalt parti ligesom i de gamle dage, hvor Uffe Ellemann var formand,« siger han.
Dengang var det normalt, at Venstrefolk hyldede globaliseringen, gik rundt i blå EU-sokker med stjerner på og var tilhænger af åbne grænser. Og der er også et bagland i Venstre, der deler de holdninger og har behov for at høre dem.
Men der kan også gemme sig et andet motiv bag interviewet med finansministeren, mener kommentatoren.
»Der er en anden grund, som jeg faktisk tror, Løkke bakker Kristian Jensen op i. Man kan fornemme på den samlede regeringstop, at den er slået ind på en ny linje, hvor man mere markant end tidligere vil vise, hvad regeringen står for og vise den ægte vare vel vidende, at det provokerer DF, og at det kan blive sværere at komme igennem med sine mærkesager.«
Thomas Larsen mener, at strategien kan gå to veje, for på den ene side kan man fremstå offensiv og magtfuld, men det kan også give bagslag og ende med at give nederlag på nederlag, fordi man ikke kan få sin politik igennem.
