Det svenske kongehus og ikke mindst kong Carl Gustaf må igen se aviserne flyde over med historier om utroskab og sex.

Både den svenske avis Aftonbladet og tv-kanalen TV 4 oplyser, at de har set nogle af de omtalte billeder af kongen, og uden dog at kunne garantere 100 procent for deres ægthed mener de to medier, at det understøtter påstanden om, at Mille Markovic kunne ligge inde med kompromitterende materiale.

I den nye bog bringes blandt andet en udskrift en af optaget samtale mellem Lettström og en mellemmand. Her fremgår det, at kongens venner selv tog kontakt for at købe billederne og dermed forhindre end endnu større skandale.

Anders Lettströms interesse i billederne stoppede dog, da han så, at det først og fremmest var kongen - og ikke ham selv - der var på billederne, skriver Aftonbladet.

- Når man lytter til samtalen lyder det som om man svigter kongen, og at der ikke er så mange, der vil stille op, når det virkelig gælder. De indledte forhandlingerne blot en uge efter 'Den ufrivillige monarken' kom ud, så det hele var nok ikke så gennemtænkt, siger forfatteren til den nye bog Nuri Kino til Aftonbladet.

Anders Lettström afviser i dag at han nogensinde skulle have talt med nogen om et køb af billeder. Det svenske hof har ikke ønsket at kommentere sagen.