Veninder på afveje
’You and Me Forever’ beskriver fint den danske ungdom
’You and Me Forever’ beskriver fint den danske ungdom
Kaspar Munk gør noget for ungdomsfilmen. Han tager den alvorligt. For to år siden debuterede han med det knugende generationsportræt ’Hold om mig’, der skildrede den altopslugende darwinistiske mobning blandt 14-årige unge. Nu vender han tilbage i lige forlængelse med ’You and Me Forever’ om 16-årige pigers evigt kværnende identitetskrise.
Laura og Christine er bedste venner. De lever, som man gør, når man er 16, i weekenderne, med en vodkaklovn for munden og drenge på hjernen. Begge jomfruer med angst for og lyst til at bryde denne afgørende barriere.
Så dukker Maria op. Hun er ny. Hun har et gear mere og lugter af København, hvor resten af skolen fimser lidt af Herlev.
Med et fingerknips stjæler hun Laura fra Christine, og utålmodige Laura lader sig gerne lokke ud på voksenlivets vilde vover.
Et venskab krakelerer
Filmen beskriver fint, hvor let et livslangt venskab kan krakelere for disse bag mascaraen rystende usikre piger. Og hvor svært det er at forklare og forsvare sin opførsel overfor sin bedste veninde, når man ikke engang selv forstår den.
I det hele taget fungerer ’You and Me Forever’ godt i mange enkelt-scener. Munk viser god forståelse for teenagelivet, og trioen Julie Brochorst Andersen, Frederikke Dahl og Emilie Kruse overbeviser som de centrale piger, der konstant er på, og som end ikke på tomandshånd formår at slappe af.
Men mens den lette, improviserede stil fungerer i scenerne hver for sig, kommer den til kort i det samlede billede. Her er masser af teenagedramaer, men jeg savnede den store filmiske fortælling, der kunne løfte delene til et større hele og give os lidt mere end det forventelige.
Dæmoniserer ikke
Et stærkere manuskript og en større produktion vil gøre underværker for instruktøren, for Kaspar Munk kan tydeligvis tale både til og med sin målgruppe. Og så fortjener han ros for ikke at dæmonisere den danske ungdom.
Her dør man ikke af at drikke hjernen ud. Her er ingen farlige stoffer, fraset en enkelt lille spliff, og de unge drenge, der vil i bukserne på pigerne, er netop blot det, unge drenge der vil i bukserne på pigerne. Det er slet ikke så ringe.