Venedig frygter katastrofe med krydstogsskibe
Concordia-forliset skræmmer, og protestgrupper arbejder for at forbyde de store dominerende skibe i byens smalle kanaler.
Concordia-forliset skræmmer, og protestgrupper arbejder for at forbyde de store dominerende skibe i byens smalle kanaler.
Mens man i København hvert år jubler over nye rekorder med endnu flere krydstogtskibe i byens havn, er stemningen helt anderledes i Venedig i Italien.
Læs også: Krydstogt med Barbie om bord
I den smukke gamle by arbejder protestgrupper nemlig for at få gennemført et forbud for, at krydstogtskibe kan sejle ind i Venedigs kanaler. Og grupperne vil ikke kun forbyde de megastore krydstogtskibe adgang, men også de mellemstore fra 40.000 bruttotons - det er en størrelse svarende til Oslobåden "Pearl of Scandinavia."
Bag prostesterne ligger både en frygt for en ulykke, Costa Concordias forlis bruges som skrækscenarie, og miljøproblemer med luftforureningen fra skibene ligesom der klages over, at de store skibe totalt dominerer bybilledet.
Rederierne truer med at droppe byen
Krydstogtrederierne tager tilsyneladende protesterne roligt, og svarer igen: Kan vi ikke sejle ind i kanalerne dropper vi byen.
”Venedig mister os. Vi vælger andre anløbshavne, hvis vi får et forbud. Venedig er utroligt spændende, men det er der også i andre havnebyer i Italien, der er. Det unikke er blandt andet sejladsen op i kanalerne til den gamle bydel,” siger direktøren for Costa Cruise Line, Michael Thamm til Stand By.
Allerede i marts blev en dekret om at forbyde skibe over 40.000 brutotons at sejle for tæt til Doge Paladset fremsat. Men det fik ingen indflydelse på sommerens anløb af krydstogtskibe.
"Forbudet bliver først sat i værk, når en alternativ løsning er fundet. Men alle myndigheder fra haven til arbejdsministeriet, provinsen og staten skyder ansvaret over på alle andre," kritiserer Felice Casson, senator for Venedig, i The Guardian.