Finn Nørgaard voksede op blandt rødder og havde en stor forståelse for folk, der var udstødte. Skudattentatet på Krudttønden, der kostede ham livet, ville han ikke have set som terror, men som en sindsyg handling begået af en kriminel. Det fortæller hans venner.
Hovederne var bøjede og gråden pressede sig på, da Ole Mølgaard og Jesper Lynghus bar deres gode vens kiste ud af Grundtvigskirken.
Men selvom tirsdag var endnu en sorgens dag efter attantatet på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade, var der også plads til de lyse minder om Finn Nørgaard.
Jesper Lynghus, der har ven med Finn Nørgaard gennem 30 år, kunne ikke lade være med smile, da han fortalte BT, hvorfor han havde en sort butterfly på til vennens bisættelse.
»Finn gav sine mandlige venner butterflys. Det her er en af de mindst farverige, jeg har fået af ham. Finn sagde altid, at kun en gentleman kan bære en butterfly. Til butterflyen hører der nogle gammeldags værdier, som Finn stod for. Nemlig ordentlighed og respektfuld dialog. Finn gjorde det sjældne at han lyttede meget ofte før hantalte, og det er måske en af grundene til, at kirken i dag var fyldt med folk, der gerne ville sige farvel til ham,« sagde vennen umiddelbart efter bisættelsen.
Finn Nørgaards formodede drabsmand er den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, der blev skudt af politiet på Svanevej efter de to angreb. Omar Abdel Hamid El-Hussein havde kriminel baggrund og relationer til banden 'brothas'. Og netop den slags typer, havde Finn Nørgaard en særlig forståelse for. Finn voksede op på Nørrebro og i Gladsaxe og mange af dem han voksede op sammen med blev senere kriminelle og rockere. Det fortalte hans ven Ole Mølgaard efter bisættelsen:
»Han voksede op blandt rødder. Rødder som blev til rockere, rødder som blev til unge mænd og blev kriminelle og mistede livet blandt kriminelle.«
Finn Nørgaard gik en anden vej og formåede at vende sin opvækst blandt rødderne til en empatisk forståelse for de socialt udsatte. Da Finn Nørgaard blev dræbt, havde han lige været i gang med en dokumentarfilm om fængslede og deres børn.
»Det var empatien der var driveren for Finn. Empatien for alle dem som var udstødte, som på en eller anden måde kom til at hænge i udkanten af samfundet, som vi ikke kunne rumme, som ikke kunne være en del af fællesskabet. Hans arbejde gik ud på at prøve at inkludere de mennesker,« lød det fra Ole Mølgaard efter bisættelsen.
Da Finn Nørgaard mistede livet var han til et debatarrangement på Østerbro. Den svenske mohammedtegner Lars Wilks var også til stede ved arrangementet, og politiet har ikke været tilbageholdende med at bruge ordet 'terror' om attentatet. Det ord ville Finn Nørgaard dog formentlig ikke selv bruge, vurderer Jesper Lynghus.
»Jeg er ret sikker opå, at Finn ville være meget varsom med at bruge betegnelsen terror. Jeg forstår udemærket at politiet bruger den betegnelse, de kan ikke være forsigtige nok. Men finn, som jo var født og opvokset blandt rødder på Nørrebro og i Gladsaxe. Jeg tror Finn ville have set, at det her er et spørgsmål om en utilpasset kriminel, der begår en vanvittig morderiks handling iklædt nogle klæder, som nogle tosser har lært ham, at han kan bære, og så kan han få lov at lave sit myrderi. Jeg tror finn ville tænke: Det her problem stammer et andet sted fra. Han ville tænke, at det stammer fra, at vi i Danmark ikke er så gode til at inkludere, men er bedre til at ekskludere, sagde Jesper Lynghus efter bisættelsen.
Flere hundrede personer deltog i bisættelsen, her i blandt statsminister Helle Thorning-Schmidt, venstres formand Lars Løkke Rasmussen og en lang række politikere. Finn Nørgaard blev 55 år og efterlader sig to søstre og en kæreste.

