Denne Tom Hanks produktion er klart skåret over en velkendt skabelon – godtroende, pligtopfyldende og lidt nørdet mands liv ændres drastisk, mand får en mental og fysisk ’makeover’, manden møder derefter kvinde, der er utilfreds med sit liv og romantik opstår. Men ’En ny chance til Larry Crowne’, har lige det der ekstra, som ikke helt kan beskrives.

Vi møder Larry Crowne, da han helt tilfreds arbejder i en stor indkøbskæde og tror, han igen skal være månedens medarbejder, men i stedet får han fyresedlen, fordi han ikke har den rigtige uddannelse. Han begynder derfor at læse retorik på universitetet, hvor han undervises af Mercedes (Julia Roberts).

Hun er til gengæld kørt træt som underviser og i sit forhold til forfatter-ægtemanden, der dagen lang kun når at blogge og surfe porno på nettet. Han spilles overbevisende af den Emmy-vindende Bryan Cranston. Hanks og Julia Roberts tiltrækkes og fascineres af hinanden og denne udvikling følger vi skridt for skridt.

Fyldt med stjerner