»He has got the looks!«Det er titlen på ph.d.-studerende Lasse Laustsens speciale ved Aarhus Universitet, Business and Social Sciences. I specialet undersøger han, hvordan ansigtstræk på valgplakaten påvirker, hvor vælgerne sætter deres kryds.

Lasse Laustsen fik 646 gymnasieelever til at svare på, hvordan man definerer et »imødekommende« og »kompetent« ansigt.

- Eleverne gav billeder af opstillede kandidater til kommunalvalget 2009 en score fra et til 10 på en række personlige egenskaber - eksempelvis hvor attraktiv, venlig eller kompetent, de mente, personen så ud.

- Det gav mig et nuanceret mål for hver enkelt politikers ansigtstræk. Når det så blev holdt op mod den faktiske fordeling af personlige stemmer til kommunalvalget, kunne jeg begynde at finde sammenhænge, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

For alle kandidaterne gjaldt det, at hvis man så »kompetent« ud, gav det et bedre valgresultat.

- Hvordan ser man så »kompetent« ud? Det ved man desværre ikke så meget om endnu - altså om det er at have et bredt kæbeparti eller en stor næse for eksempel. Mit bedste bud indtil nu er, at det er en samlet pakke af forskellige indtryk, som man afkoder fra ansigtet, fortæller Lasse Laustsen.

Til gengæld viser undersøgelsen, at der blandt de mandlige kandidater ser ud til at være ansigtstræk, der er gode for henholdsvis »blå« og »røde« kandidater.

- Hvis man er fra et borgerligt parti, ser det ud til at give flere stemmer, hvis man ser »stærk« og »dominerende« ud, mens det for de socialistiske kandidater betaler sig at se »attraktiv« og »venlig« ud, fortæller Lasse Laustsen.

Faktisk viser undersøgelsen, at vælgerne straffer de borgerlige kandidater, der ser for »venlige« og »sympatiske« ud.

Lasse Laustsen mener, pointen er, at der er noget, vi som borgere i et samfund aflæser fra vores lederes ansigtstræk.

- Det er en type information, som vi ubevidst tager med i vores stillingtagen til, hvem vi gerne vil stemme på, siger den ph.d.-studerende.

I regeringspartiet, Socialdemokraterne, tror man, at valgplakaten kan have en ret stor betydning. Ikke mindst i forbindelse med et kommunalvalg, forklarer partisekretær, Lars Midtiby.

- Ved et kommunalvalg kan det være valgplakaten, der gør, at man får sat ansigt på en person for første gang, og derefter kan det så være, man lægger mere mærke til citaterne, når man ser dem andre steder. Og én ting er helt sikkert: Jeg tror, der er meget få, der stemmer personligt på en kandidat, som de ikke kan sætte ansigt på, siger han.