Meningsmålingerne har bølget frem og tilbage under den tre uger lange valgkamp. Også de sidste målinger inden afgørelsens time, hvor en enkelt meningsmåling fra Voxmeter giver rød blok flertal med 51,1 procent af stemmerne, mens fire andre giver blåt flertal.

Ifølge professor emeritus ved Aarhus Universitet Søren Risbjerg Thomsen, så tyder de seneste to dages meningsmålinger på ‘en snæver sejr til blå blok’.

Men et er statistik og meningsmålinger. Noget andet er selve valgaftenen. For dødt løb i meningsmålingerne kan godt gemme på en overraskelse, når det endelig gælder.

Ifølge Søren Risbjerg Thomsen blandt andet fordi, der kan være forskel på, hvad folk siger de vil stemme, og hvad de så rent faktisk stemmer. Det kan give en såkaldt systematisk fejl.

»Nu er Lars Løkke Rasmussens troværdighed eksempelvis i bund, og det kan godt betyde, at folk er mindre villige til at indrømme, at de stemmer blå blok, når de bliver ringet op af et meningsmålingsinstitut. Men når de rent faktisk står i stemmeboksen, så stemmer de alligevel blåt,« siger Søren Risbjerg Thomsen.

Systematiske fejl har før betydet, at det, der lignede et fifty-fifty valg, efterfølgende viste sig at give en klar vinder. Selvom det ikke var et folketingsvalg, så skete det ved Euro-afstemningen i 2000.

»Her viste alle meningsmålingerne dødt løb mellem ja og nej-fløjen, men da det kom til stykket, viste der sig at være et klart flertal for et nej,« siger Søren Risbjerg Thomsen.

46,8 procent stemte ja, mens 53,2 procent stemte nej til Eurovalget.

Vi skal ifølge Søren Risbjerg Thomsen bare tilbage til 2011 for at finde et eksempel på, at meningsmålingerne gav overraskelser på valgaftenen. .

»Gennem det meste af valgkampen havde rød blok stort flertal, der dog smuldrede jo tættere, vi kom på valget. På et tidspunkt i løbet af valgaftenen viste det sig ifølge DR's aftenprognose, at blå blok stod til at beholde regeringsmagten. I ti minutter stod Lars Løkke Rasmussen altså til at vinde, før det vendte til rød blok igen. Det viser, at det rent faktisk var med det yderste af neglene, at rød blok vandt, « siger Søren Risbjerg Thomsen.

Rød blok endte med at få 89 mandater, mens blå blok fik 86. Og med de nordatlantiske mandater kunne Helle Thorning-Schmidt således mønstre et parlamentarisk grundlag på 92 mandater.

Andre jokere er de nordatlantiske mandater ligesom Kristendemokraterne kan udgøre et stemmespild for Lars Løkke Rasmussen (V), hvis ikke det kristne parti kommer ind

At de nordatlantiske mandater kan være afgørende, så vi ved valget i 1998, da Poul Nyrup Rasmussen noget overraskende beholdt regeringsmagten, selvom han var bagud i meningsmålingerne.

Her betød 176 færøske stemmer til socialdemokraten Joánnes Eidesgaard at et ekstra rødt mandat landede i Poul Nyrup Rasmussens (S) turban, og det betød, at den socialdemokratisk ledet regering kunne fortsætte.

Daværende V-formand, Uffe Ellemann-Jensen, derimod måtte se sin ellers sikre sejr blive sat over styr. Valget i dag ser ud til at give tre mandater til Helle Thorning-Schmidt og kun et til Lars Løkke Rasmussen fra Færøerne og Grønland. {embedded type="node/polls" id="35069441"}