Trutmund

 

Med Lancômes Rouge In Love læbestift har du hele 22 farve-intense nuancer klar til at forkæle trutmunden. Læbestiften lægger sig som en let, farvemættet og nærende film på læberne. I tilgift fugter den i op til seks timer. 220 kr. stk. Forhandler: 43 24 60 48.



Effektiv mundering
Mercy hedder denne blonde-bagatel ganske passende. For det æggende sæt i 1950'er-stil er en effektiv (og nådesløs) mundering at hælde timeglasset ned i, når Valentin-natten skal fortæres. Fra Agent Provocateurs forårskollektion. Bh til 1.285 kr., trusse 770 kr. Forhandler: 33 91 99 31.



Berusende bobler

 

 

Sig det med – sprut! Af den letsindige, blide og perlende slags som f.eks. champagnehuset Moët & Chandons Valentine’s Day limited edition Rosé Impérial. I samarbejde med den franske graffitikunstner, André, har Moët lagt en pink tuschpen ved flasken, så du kan ’tagge’ glasset, kæresten, tapetet og gardinerne i rusens overmod. 349 kr. Forhandler: 33 93 88 30.

 

Syndfri chokolade

Chokoholikere og sukkergrise på smalkost kan ånde lettet op, når valentins-bejleren gør kur med The Body Shops Chocomania hjerte. I dybet af den hjerteformede dåse findes nemlig en syndflod af (sukkerfrie) fristelser til kroppen: brusecreme, Body Butter, Body Scrub, og Lip Butter. En æggende serie, der føles som en varmende og nærende kop kakao for sanserne. Chocomania hjertet koster 175 kr. Find nærmeste forhandler på: www.thebodyshop.dk.

Alt andet er overflødigt

Har man råd til Charlotte Olympias fantastiske silke- og satin-stiletter (4.795 kr), synes al anden ekvipering aldeles overflødig. www.netaporter.com.

  

Hjertet på rette sted

Intet siger ’Jeg elsker dig’, som hjertets urgamle symbol-sprog. Hæng JEWLSCPH kærlighedserklæring - Powerhjertet - om halsen, og støt samtidig Hjerteforeninges kampagne Elsk Hjertet, der sætter fokus på kvinder og hjertekarsygdomme. 40 kr. fra hver solgte kæde, går direkte til Hjerteforeningen. Kæde i 24 karat forgyldt sterling sølv med hvide topaser, priser fra 1.149 kroner hos: www.jewlscph.com

  

 

 

Pirrende massage

 

 

Det er ingen hemmelighed, at denne skønhedsskribent ofte spreder kærligheden med en grundig omgang håndpålæggelse. Et utal af massageolier (og prøvekaniner) har været forbi boudoiret. Og meget få har vist sig at have samme udholdenhed og kvalitet som COWSHEDs bade/massageolie Horney Cow (det hedder den altså...ganske apropos). En meget drøj, velduftende olie med en pirrende duft af kanel, patchouli, og rose. Den vækker en tiger i dig...180 kr Forhandler: 32 11 37 11

 

Sig det med (andres) ord

 

Røber mig

sidder oppe om natten brænder lys

søger søger med hænderne

skønt jeg kan se

finder en revne i muren

kysser dig

Inger Christensens (1935-2009) digt LÆNGSEL. Find hendes værker på www.saxo.com

 

 

Driftig sexolog

 

 

Spaltens favorit-sexolog, den generøse grænsende til det tåkrummende - Joan Ørting - er klar med nye forførende fif til at sætte fut i triste og sexhungrende danskere. På Valentinsdag barsler Ørting med bogen Vær Åben (www.saxo.com), og nogenlunde samtidig lancerer sexologen sin egen massageolie-serie (www.joanoerting.dk). Mon gemalen Carsten Islington har været velvillig prøvekanin (igen)..?


TIP: Riv, riv...

 

Sangerinderne Adele og Rihanna har længe været fans af den sylespidse ’stiletto-negle’-trend. Og til marts springer den underskønne (og udskældte) sangerinde Lana Del Rey ud i ’stiletterne’, på forsiden af Vogue.